Ravel skulle ud – Pogba skal blive

Det var ikke, fordi Manchester United ikke kunne holde på Ravel Morrison, at det unge talent i januar blev solgt til West Ham. Det var hele tiden en del…

Det var ikke, fordi Manchester United ikke kunne holde på Ravel Morrison, at det unge talent i januar blev solgt til West Ham. Det var hele tiden en del af planen. Det afslører Ferguson nu.

“Vi ønskede at sælge Morrison, lad os få det på det rene. Det var der nogle indlysende årsager til. Samtidig ønsker vi, at Pogba bliver i klubben, for vi tror på, at han bliver en fantastisk Manchester United-spiller, og sådan ender det forhåbentlig også,” siger Ferguson ifølge goal.com.

Paul Pogba var med i reservernes 3-1-sejr over Aston Villa i går, og her blev den unge franskmand pillet ud, så han er klar til kampen mod Fulham på mandag, fortæller Fergie:

“Det har været lidt op og ned med Phil Jones og Chris Smalling på grund af sygdom og skader over de seneste par måneder (begge var med i går, red.). Tom Cleverley, Paul Pogba og Fabio spillede alle tre. Vi tog Paul ud alene for, at han kan være med mandag. Det sætter os i en situation, hvor vi har et ret stærkt hold efterhånden. Vi venter bare på Nani og Michael Owen. Vi regner med, at begge begynder at træne igen i næste uge,” siger Ferguson.

Forrige artikel

Fergie svarer igen

Næste artikel

Ferdinand vil ikke se City-trøjer

ANNONCE