Rashford: Manageren bedte mig om at øge tempoet

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Rashford: Manageren bedte mig om at øge tempoet

28 oktober, 2020 - 23:29
Rashford leverede managerens ønske.

Rashford banker den ind mod RB Leipzig ©Getty

Marcus Rashford scorede sin karrieres første hattrick på blot 16 minutter efter han blev skiftet ind i anden halvleg.

Han var eksplosiv med sin fart og koldblodig i sine afslutninger. Ifølge hovedrollen selv havde manageren bedt ham om at skrue op for tempoet i det fremadrettede spil:

- Manageren ville have mig til at øge tempoet. For os betyder det at spille mere fremad og der var helt klart rum at finde. Vi fik Bruno på bolden og Pogba på bolden, Martial lavede dybdeløb. Vi så skarpe og farlige ud igennem hele kampen, og i anden halvleg føltes det som om vi ville score hver gang vi havde bolden.

- Det var en holdindsats. Dem der startede inde gjorde det godt og indskifterne gjorde det godt. Vi kan ikke bede om mere end det, særligt ikke i forhold til vores attitude og villighed til at lukke kampen.

Da Rashford stod noteret for to mål gav han Martial muligheden for at score sin sæsons første mål, snarere end at gå efter hattricket selv. Ifølge Rashford var der en kort diskussion men intet problem:

- Vi havde en hurtig snak. Jeg føler mig sikker når Martial sparker, så der var ikke noget problem dér.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.