Rashford: Liverpool-kampen er den største

Marcus Rashford kalder Liverpool-kampene for de største, og mener, at kampene er større end den mellem Manchester United og City.

I morgen eftermiddag tager Manchester United imod Liverpool. En kamp, hvis status taler for sig selv. Rivaliseringen er utvivlsomt blandt toppen af international fodbold, og Manchester-fødte Marcus Rashford mener også, at Liverpool-rivaliseringen er større end Manchester-rivaliseringen.

– For mig er det Liverpool (der er den største kamp, red.). Lige siden jeg var barn har det altid været den kamp, som folk har øje på, siger Rashford.

Marcus Rashford anerkender også den store rivalisering mod Manchester City, men er stadig ikke i tvivl om, hvilken kamp, der er den største.

– City-kampen er også stor. Men jeg er personligt mere opsat på at slå Liverpool, udtaler den 21-årige angriber.

Marcus Rashford scorede to mål sidst de to klubber mødtes på Old Trafford, og det håber han formentlig på at kunne gøre igen i morgen.

Forrige artikel

Blog: Der er ingen tvivl – Det ER den største kamp

Næste artikel

Solskjær inviterer Ferguson til Liverpool-team talk

ANNONCE