Rashford: Har det ti gange bedre nu

Manchester Uniteds topscorer, Marcus Rashford, har været ude med en rygskade siden midten af januar. Ifølge hovedpersonen selv nærmer den engelske offensivspiller sig dog ligeså stille et comeback på grønsværen.

Marcus Rashford var i en utrolig formperiode med syv mål i otte Premier League-kampe, inden han løb ind i en alvorlig rygskade i midten af januar. Siden da har den 22-årige hurtigløber arbejdet hårdt for at vende tilbage til fodboldbanen.

Ifølge Rashford selv er tingene nu også begyndt at lysne, og håbet om et comeback i den indeværende sæson bliver stadig holdt i live.

– Jeg har det meget bedre. Jeg har en scanning om nogle dage, og den skulle gerne slå dette fast. Jeg føler mig meget bedre sammenlignet med for to eller tre uger siden, fortalte Rashford til Sky Sports News under et interview i går. 

– Jeg har det ti gange bedre nu. For mig handler det kun om at blive klar, komme tilbage til træning og derefter spille kampe for holdet. 

Sky Sports skriver desuden, at en stor del af Rashfords genoptræning finder sted i hjemlige rammer grundet coronavirus-pandemien, der har medført til lockdown over hele England.

– Jeg har bare været i mit hus, lavet mine øvelser og min genoptræning. Derudover læser jeg bøger, ser Netflix, og gør hvad jeg kan for at få tiden til at gå hurtigere, tilføjede Rashford i den forbindelse. 

– Alle prøver at håndtere situationen så godt, som de kan.

Da Rashford løb ind i sin rygskade, blev der spekuleret i, om englænderen overhovedet ville være at finde på banen igen i denne sæon. Ender sæsonen med at blive færdigsspillet på et senere tidspunkt, er der dog mulighed for, at United-fansene kan nå at se deres topscorer i aktion igen, inden Premier League går på sommerpause.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Times: Solskjær fyrede målmandstræner grundet disciplinære problemer

Næste artikel

Mata sætter ord på sine fire managers i United-tiden

ANNONCE