– Rashford er et specielt talent

Den 18-årige angriber lynede igen, og høstede store roser fra van Gaal efter sejren.

Efter en fremragende debut i torsdags mod FC Midtjylland i Europa League, fik unge Marcus Rashford endnu engang chancen for start i dagens opgør mod Arsenal. Den 18-årige angriber takkede for tilliden, og viste sig atter frem på fantastisk vis.

To gange nettede Rashford, ligesom han leverede assisten til Ander Herrera, da spanieren med lidt held fik sendt bolden ind bag Petr Cech. Og stortalentet fik masser af roser fra chefen efter sejren.

– Det er grunden til at have en smal trup, for så kan du give de unge chancen. Den mulighed har du ikke, hvis du har en stor trup. Mine erfaringer er, at unge spillere ofte spiller godt i den første kamp, mens den anden er svær. Marcus har spillet godt i begge kampe, og han er virkelig et specielt talent, sagde van Gaal.

Netop det med at give unge talenter chancen, er en af hollænderens styrker. Og efter kampen sammenlignede han Rashfords entre på førsteholdet, med nogle af de tidligere oplevelser van Gaal har haft med unge talenter.

– Jeg husker mange af de unge spilleres debut-kampe. Kluiverts afgørende mål i Super Cuppen for Ajax, Xavi der var forrygende mod Valladolid, og Müller havde også en fantastisk debut efter han kom op fra reserveholdet, sagde van Gaal til BBC efter kampen.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Wenger: Vi kæmpede til det sidste

Næste artikel

Louis van Gaal: En god præstation

ANNONCE