Rashford afværger snak om skulderoperation

United-profilen vil i stedet fokusere på de opgaver, der ligger forude for United.

Marcus Rashford har før været på operationsbordet for at få ordnet sin skulder, og nogle rygter lyder på, at han skal på den igen for at få styr på en ny skade i samme region. Det er dog ikke noget, han selv vil åbne op for forud for morgendagens kamp mod AC Milan i Europa League.

– Jeg fokuserer bare på den næeste kamp, og det er den måde, jeg klarer det på. Hvad der så skal til efter det, det må vi tage til den tid. Mit fokus er nu er at være klar til kampene, siger Rashford på dagens pressemøde.

Der bliver spekuleret i, om Rashford skal operes efter sommerens EM-slutrunde. 

Offensivspilleren sad over, da United på hjemmebane spillede 0-0 mod milaneserne i sidste uge, men han er sammen med blandt andet Pogba og Cavani igen klar til at komme i kamp i returopgøret. Og Rashford er ikke tvivl, målet er at vinde turneringen.

– Det er målet efter, at vi uheldigvis røg ud af Champions League. Der duer ikke med noget mindre end det, og jeg ved at manageren, trænerstaben og resten af spillertruppen heller ikke vil være tilfredse med andet. Vi kommer til at gøre vores bedste for at vinde turneringen, siger han.

Kampen mod AC Milan sparkes i gang klokken 21:00 torsdag aften. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Truppen mod AC Milan: Fire spillere klar igen

Næste artikel

Optakt: United står foran stor kamp i Milano

ANNONCE