Rafael: Kunne ikke nyde sin søns fødsel grundet skidt United-resultat

Rafael da Silva afslører i et interview, at han ikke var i stand til at nyde dagen, hvor hans søn kom til verden på grund af et dårligt United-resultat mod Liverpool i 2014.

Hvis man skal beskrive Rafael da Silvas’ tid i Manchester United, vil passion være meget passende. I et interview med Stretty news beviser han på ny hans store passion og kærlighed for klubben. Rafael, som spillede i klubben mellem 2008-2015, fortæller i interviewet, at han ikke kunne nyde dagen, hvor hans søn blev født, da Manchester United tabte hjemme 0-3 til rivalen fra Liverpool.

– Min dreng blev født den dag og jeg var bare ikke glad. Det er skørt, men jeg var ikke glad, fordi vi tabte 0-3, udtaler brasilianeren.

Tilbage i 2013-2014 havde David Moyes overtaget United-holdet fra Sir Alex Ferguson, og det var som bekendt ikke med stor succes. Da sæsonen var slut, lå den nordengelske klub på en syvende plads, hvilket betød, at Moyes blev fyret. Året efter var Louis van Gaal manager, som ikke var stor tilhænger af klubmanden Rafael, der derfor solgte ham til franske Lyon.

Skiftet var for flere fans svært at forstå, da han tydeligvis besad den rette ”United-mentalitet”. En mentalitet der for alt i verden ikke ville tabe til den største rival, Liverpool.

– Jeg vil ikke sige, at det var ligesom en krig, for krig er et stærkt ord. Men jeg hadede virkelig at tabe til dem. Derfor er Liverpool en større rival for mig end City, slutter Lyon-spilleren.

Matteo Darmian blev i øvrigt hentet ind som erstatning for den iltre brasilianer.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Tielemans ventede på United men valgte Leicester

Næste artikel

Kleberson: Salg af Lukaku vil være et tab for United

ANNONCE