Premier League annullerer milliardkontrakt med Kina

Den kinesiske rettighedshaver til at vise Premier League-fodbold har ikke betalt en regning, der skulle betales i marts, og derfor har Premier League med øjeblikkelig virkning annulleret kontrakten, skriver BBC.

Det kinesiske marked var Premier Leagues største oversøiske marked med en treårig aftale, der blev underskrevet i 2019. En regning, der efter aftalen skulle være betalt i marts måned i år, er ikke blevet betalt, og derfor har Premier League annulleret aftalen med den kinesiske rettighedshaver PPTV.

Aftalen løb samlet op i 564 millioner pund – som svarer til mere end 6 milliarder danske kroner – over de tre år, der stod i kontrakten. Ifølge BBCs oplysninger har PPTV ikke betalt en regning på 160 millioner pund i marts måned, og derfor er aftalen annulleret.

I en pressemeddelelse slår Premier League ifølge BBC fast, at det handler om økonomi og ikke politik, men de har ikke yderligere kommentarer i sagen.

Køb den nye Manchester United tråje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

OT.dk kårer Martial som årets spiller

Næste artikel

Transfertalk #3: Velkommen van de Beek og hvad så nu, Ed?

ANNONCE