Portugisisk United-duo finalister til Ballon d'Or

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Portugisisk United-duo finalister til Ballon d'Or

08 oktober, 2021 - 23:46
Cristiano Ronaldo og Bruno Fernandes er begge med i opløbet om den prestigefyldte Ballon d'Or pris.

Bruno Fernandes og Cristiano Ronaldo. ©Imago

France Football har i dag offentliggjort den endelige 30-mands shortlist til deres årlige Ballon d'Or kåring. Og blandt de 30 nominerede findes Manchester Uniteds portugisiske makkerpar, Cristiano Ronaldo og Bruno Fernandes.

For Bruno Fernandes er nomineringen til verdens bedste fodboldspiller en førstegangsoplevelse. Som et instrumentalt offensivt våben i Manchester Uniteds 20/21 sæson, hvor det blev til en andenplads i Premier League og en Europa League finale, har Uniteds nr. 18 i år sneget sig ind blandt finalisterne for første gang. 

Helt anderledes er det som bekendt for hans landsmand med nr. 7 på ryggen. Cristiano Ronaldo har, udover at have været nomineret utallige gange, vundet den fem gange før. Og med topscorertitlen i Serie A fra den seneste sæson og Den Gyldne Støvle fra sommerens EM-turnering i baggagen, virker det ikke helt usandsynligt, at Ronaldo er med til det sidste ved dette års uddeling.

Det er nu op til en udvalgt journalist fra hvert land og landsholdstrænere og kaptajner at afgøre, hvem der løber med prisen i sidste ende.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her