– Pogba skal ændre sin attitude

Den tidligere Arsenal-spiller Emanuel Petit mener, at Paul Pogba skal ændre sin attitude og vise sit værd på banen.

Paul Pogba har ikke startet de to seneste kampe for United. Der er historier om, at franskmanden er småskadet, men de fleste er overbeviste om, at det handler om midtbanespillerens indstilling og en fejde mellem ham og Mourinho.

Er det sidste tilfældet, så skal Paul Pogba hurtigst muligt tage sig sammen og vise, hvad han kan på banen, siger Emanuel Petit.

– Hvis jeg skal give ham et råd, skal han ændre sin attitude. Han skal ikke gøre det til en Pogba-Mourinho duel, for Manchester United er større end de to individer, siger han til RMC.

– I øjeblikket gør han det til en duel, og man kan se, at han sender en masse negative signaler, når han er på banen. Det er trættende for alle i længden.

Paul Pogba har været i skammekrogen siden Uniteds nederlag mod Tottenham i januar. Siden den kamp har han kun optrådt ved få lejligheder.

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Målscorerne glæder sig over at være tilbage på sejrssporet

Næste artikel

Scholes: Shaw bør forlade United

ANNONCE