Pogba sikrer avancement i Europa League

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Pogba sikrer avancement i Europa League

18 marts, 2021 - 23:18
Paul Pogba kom tilbage med instant impact, og sender United videre til Europa Leagues kvartfinaler med kampens enlige scoring.

Paul Pogba jubler efter en scoring mod AC Milan ©Getty

Tre minutter skulle Paul Pogba bruge på banen for at markere sin tilbagekomst til United-holdet efter en længerevarig skade. Franskmandens scoring i anden halvlegs begyndelse blev nemlig den afgørende, og smider United i bowlen, når der i morgen trækkes lod til Europa Leagues kvartfinaler.

Kampens begyndelse bar præg af opgørets betydning. Begge hold var påpasselige og ikke villige til at risikere det store offensivt, og ingen af holdene var for alvor farlige, selvom United altså var presset til at score for at sikre sig videre avancement.

Men en indskiftning af den førnævnte franske verdensmester og en omgang klumpspil, som lidt tilfældigt fik bolden placeret for fødderne af selvsamme franskmand, der køligt sparkede bolden ind bag Donnarumma i Milan-buret, sendte United på kvartfinale-kurs.

AC Milan fik dog også deres talisman på banen i anden halvleg i form af tidligere United-mand, Zlatan Ibrahimovic. Og svenskeren var da også tæt på at sætte sit helt afgørende præg på kampen, da han steg op over Luke Shaw og tvang Henderson ud i en flot redning. Men udover Zlatans forsøg var Uniteds føring aldrig rigtig under pres, og De Røde Djævle kan altså nu se frem til at spille med i turneringens kvartfinaler.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.