Pogba med uheldigt tweet efter Mourinho-fyring

​Ovenpå José Mourinhos fyring gik der ikke langt tid før, at Paul Pogba var aktiv på de sociale medier.

Præcis 49 minutter efter nyheden om, at José Mourinho forlader Manchester United, var Paul Pogba ude med et tweet. Opslaget var i al sin simpelhed et billede af den franske verdensstjerne iført Adidas-tøj og med et flabet udtryk i ansigtet.

“Caption this”, skrev United-spilleren, som kan oversættes med “beskriv dette”. 

Tweetet blev slettet igen, men skaden var sket.

Ved en hver anden lejlighed kunne tweetet blive set som en del af Pogbas’ brandingskampagne, men set i lyset af Mourinhos’ fyring og deres angivelige anspændte forhold, kunne det lige så vel ses som en provokation. Givetvis af denne grund blev opslaget som nævnt også slettet.

Der går rygter om, at tweetet var planlagt på forhånd af Adidas, hvilket betyder, at det var kommet ud uanset en træner-fyring eller ej.

En anden franskmand, Patrice Evra, har også været på tasterne og har tweetet følgende:

– Den ting som irriterer mig mest lige nu er, at folk er så fokuseret på Pogba og Mourinho. Lad os i stedet fokusere på at genopbygge noget solidt og ikke rende rundt på legepladsen. Den anden måde er ganske enkelt skadende for emblemet – fra nu af har vi kun brug for positivitet.

Om det er Pogba selv eller en medarbejder for ham, som har postet billedet, må være uvist. Under alle omstændighederne er timingen utrolig uheldig.

Forrige artikel

Mourinhos United-karriere i tal

Næste artikel

Reaktioner på Mourinhos fyring

ANNONCE