Pogba kritiserer Mourinhos ledelsesstil i United

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Pogba kritiserer Mourinhos ledelsesstil i United

16 april, 2021 - 09:27
I et opsigtsvækkende interview med Sky Sports kritiserer Paul Pogba den ledelsesstil, han oplevede under José Mourinho.

Paul Pogba og José Mourinho ©Imago

Det startede så fint mellem Paul Pogba og José Mourinho. "The Special One" blev hentet til Manchester United som manager, og som et af de helt store indkøb, hentede portugiseren den profilerede verdensstjerne, Pogba, tilbage til den røde del af Manchester.

Historien blev dog ikke som forventet, og Pogba og Mourinho blev aldrig det match, som fansene havde håbet på.

Nu langer Pogba ud efter Mourinho i et interview med Sky Sports.

- Det, jeg har nu med Ole (Solskjær, red.), er anderledes. Han ville ikke gå imod sine spillere, siger Pogba og fortsætter:

- Måske ville Ole ikke udtage dem, men det er ikke fordi, han putter dem til side som om, de ikke eksisterer mere. Det er forskellen mellem Mourinho og Ole.

Den 28-årige franskmand kan heller ikke selv svare på, hvorfor det gik galt mellem Mourinho og ham.

- Engang havde jeg et godt forhold til Mourinho. Det så alle, og den næste dag ved du ikke, hvad der er sket. Det er den mærkelige ting, jeg havde med Mourinho, og jeg kan ikke fortælle dig, hvad der skete, fordi jeg ved det ikke, siger Pogba.

Pogba spillede en central rolle på det United-mandskab, som vandt Europa League og Liga Cuppen i 2017. Det var under Mourinhos første sæson i klubben. Sidenhen blev midtbanespilleren dog ad flere omgange frosset ude af holdet.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.