Pogba drømmer stadig om Real Madrid

Real Madrid er drømmen for alle fodboldspillere, mener Paul Pogba.

Paul Pogba sætter endnu engang spørgsmålstegn ved sin egen fremtid i Manchester United, og franskmanden nævner Real Madrid som sin drømmedestination. Her er landsmanden Zinedine Zidane træner.

SkySports skriver, at midtbanespilleren forleden på et pressemøde i den franske landsholdslejr blev spurgt indtil fremtiden og kontrakten i United, der udløber til sommer. 

– Alle fodboldspillere vil elske at spille for Real Madrid. Det er en drøm for mig, så hvorfor ikke en dag?, spørger han, inden han fortsætter.

– Jeg er i Manchester, og jeg elsker min klub, og jeg vil gøre alt for at få klubben tilbage, hvor den hører til.

Pogba siger, at United endnu ikke er kommet til bordet med et tilbud om en kontraktforlængelse. Klubben har option på at forlænge aftalen med et år til 2022.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Rashford bliver hædret med MBE

Næste artikel

Talentspejder: Amad Diallo Traoré

ANNONCE