Podcast: Transferdeadline, Solskjær-skandaler og Arsenal, away

I ugens udsendelse diskuterer vi, om Manchester United bør forstærke sig, inden transfervinduet lukker om en uge. Vi graver i Ole Gunnar Solskjærs historik af lyssky transferhandler, og ser frem mod FA Cup-kampen mod Arsenal.

Bliv klædt på til FA Cup-braget fredag aften med en Arsenal-mand i studiet. Hør, om vi skal forvente transferaktivitet på Old Trafford i løbet af den næste uges tid. Og find ud af, hvad det er for nogle shady business, Ole Gunnar Solskjær angiveligt er involveret i.

Det er alt sammen i denne uges udgave af OldTrafford.dk-podcast.

Efter syv kampe er Ole Gunnar Solskjærs drenge stadig ubesejrede – ja faktisk, har de vundet rub og stub. Fredag aften venter en ny stor test. Arsenal lægger hus til FA Cup-duel – en kamp, som begge hold har brug for at vinde, hvis de vil holde liv i drømmen om at løfte et trofæ i slutningen af sæsonen.

I studiet har vi fået kyndigt besøg fra fjendens lejr – Tue Sørensen, tidligere radiovært på P3 og i dag podcastproducent og vært for Altid Arsenal.

Ved siden af ham sidder Søren Engelbrecht. Søren er Manchester United-fan, han er journalist, og den trofaste lytter vil efterhånden kunne genkende hans stemme.

Vært er Emil Jørgensen, redaktør på OldTrafford.dk, og udover Arsenal-kampen, diskuterer vi transfers. Der er kun en uge til januar vinduet smækker i, men manager Ole Gunnar Solskjær forventer ingen aktivitet i Manchester United. Er det fornuftigt? Burde Ed Woodward i virkeligheden jagte forstærkninger? Eller burde truppen blive trimmet?

Vi leger Football Manager og forsøger også at gøre jer klogere på en norsk transferballade, der hænger som en mørk sky over Solskjær. Det handler om en fodboldagent ved navn Jim Solbakken, der sidder på begge sidder af bordet og en Solskjær, der har lavet nogle mærkelige handler. En mulig ridse i legendens renomme, som ingen mainstream medier pånær Josimar stiller spørgsmålstegn ved.

 

 

Spotify: Abonner her
iTunes: Abonner her
Android: Abonner her 

Forrige artikel

Optakt: Arsenal - Manchester United

Næste artikel

Pogba har anførerpotentiale for Solskjær

ANNONCE