Podcast: Talentspecial

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Podcast: Talentspecial

29 maj, 2020 - 15:44
Akademitraditioner, global talentscouting og kommende stjerner. Hvem bør krediteres for, at United har haft en spiller af egen avl i samtlige førsteholdstrupper siden 1937? Og hvor stort er potentialet i klubbens nuværende ungdomshold? Det diskuterer vi i denne podcast.

I december sidste år rundede Manchester United 4000 kampe i streg med en ”hjemmeproduceret” spiller i truppen. I indeværende sæson har Ole Gunnar Solskjær ovenikøbet det yngste hold af alle i Premier League – gennemsnitsalderen i startopstillingen er under 25 år. 

Alt det snakker vi om i denne talentspecial, hvor vi både går i dybden med de stolte traditioner – fra Duncan Edwards til Mason Greenwood, fra Louis Rocca til Nick Cox – samtidig med at vi også vurderer det næste unge kuld med typer som Hannibal Mejbri, Teden Mengi og Largie Ramazani; hvor godt et hold kan United potentielt stille i 2025? 

Hele tre eksperter er i studiet: Kenneth Nielsen, OldTrafford.dk’s mangeårige skribent, som i dag arbejder som scout for FC Nordsjælland og har en trænerlicens hos UEFA, og Andreas Kragh Jacobsen og Rasmus Lykke Terkelsen, der begge dækker ungdomsholdene for hjemmesiden i øjeblikket. 

Emil Jørgensen er vært, og programmet lyder nogenlunde sådan her. 

  • Talentspejderrapport: Hver af deltagerne kommer med deres bud på, hvem der bliver den næste store stjerne fra Uniteds ungdomsrækker. 
  • Akademitraditionerne: ”Class of 92” er nok den mest berømte årgang, men hvor nedstammer Uniteds insisteren på at bruge de unge egentlig fra?
  • Solskjærs unge førstehold: Her snakker vi om de unge spillere i den nuværende førsteholdstrup, som har bidt sig fast, eller står på tærsklen til gennembruddet.
  • United anno 2025: Ekspertpanellet kommer med deres bud på, hvordan Uniteds hold potentielt kan se ud om fem år.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.