Podcast: Solskin over Manchester

Ed Woodward har svunget øksen over Jose Mourinho og hevet Ole Gunnar Solskjær ind som midlertidig manager. I denne maratonudsendelse på 1 time og 45 min bliver der både sagt farvel til portugiseren og velkommen til nordmanden. Og for første gang i månedsvis er der optimisme i podcaststudiet.

Jose Mourinho er blevet fyret efter to og et halvt år i sædet, og klublegenden, helten fra 1999, snigmorderen med et babyfjæs, Ole Gunnar Solskjær er blevet ny, midlertidig Manchester United-manager.

Mange United-fans føler, at det nærmest er julen, der bringer velsignet bud, mens andre er lidt mere betænkelige ved udsigterne til at have et så uprøvet kort som Solskjær ved roret.

I løbet af den her maratonudsendelse kommer vi hele vejen, som i HELE VEJEN rundt om emnet. Hvorfor blev Mourinho fyret nu, hvor fejlede portugiseren, hvordan kan det være klubben vælger en midlertidig løsning, hvad kommer Solskjær ind med, hvem er den permanente managerstilling?

Til sidst i programmet kommer vi også til at diskutere kampen mod Cardiff på lørdag – Ole Gunnars første i spidsen. Skal vi forvente at nordmanden bare praktiserer sin ”attack, attack, attack”-fodbold fra dag 1, eller skal vi alle slå iskoldt fjordvand i blodet?

Vært er Emil Jørgensen, redaktør på OldTrafford.dk,

Gæsterne er Niels O. Thinesen, freelancejournalist, der blandet andet kommenterer for 6’eren og EuroSport, og Jonathan Damm Seldorf, uddannet i filosofi og ofte også vært på det her program.

Spotify: Abonner her
Android: Abonner her
iTunes: Abonner her

 

Forrige artikel

Fletcher: Pogba skal have et spark bagi

Næste artikel

Solskjær: Alle får muligheden for at vise, at de er United-spillere

ANNONCE