Podcast: Den store sæson-evaluering

Sæsonen 2018/2019 er slut – og det er nok egentlig meget godt. Med 8 nederlag inden for de sidste 12 kampe, er der ikke meget positivt at sige om Uniteds sæsonafslutning. Men det betyder ikke, at der ikke er noget at sige. Emil Jørgensen og Jonathan Damm Seldorf har sat sig over for hinanden, væbnet med en flaske vin, og endevender hele sæsonen i denne 4-timer lange podcast, som også bliver den sidste i denne sæson.

Vi er nået til sæsonens sidste podcast-udsendelse – og i den forbindelse har programmets to værter, Emil Jørgensen og Jonathan Damm Seldorf, sat sig ned sammen for at prøve at evaluere, hvad det har været for en sæson, som vi har været vidner til. 

Vi har oplevet meget som Manchester Uniteds fans gennem de seneste 9 måneder og man kan vist roligt sige, at det har været en noget af en følelsesmæssig rutsjebanetur.

Først indledte vi sæsonen med en sur Mourinho, så fyrede vi den sure Mourinho og fik en storsmilende nordmand ind i stedet, som også fik alle os andre til at finde smilet frem igen.. 

..Og det blev på vores læber i 2 fantastiske måneder indtil det pludselig stivnede og langsomt men sikkert udviklede sig til en helt anden grimasse, som nok mere er den, som vi begge to sidder med nede i studiet, mens vi med et glas vin i hånden forsøger at finde svar på, hvad i alverden der egentlig gik galt, som betød at United nu står og kan se tilbage på en sæson uden trofæer og med en sjetteplads i tabellen som vores bedrifter.

Der er meget at tage fat på og vi føler begge to, at de spørgsmål som rejses gang på gang omkring Manchester Uniteds tilstand for tiden, er så vigtige men også så komplekse, at man sjældent får gjort andet end at skrabe overfladen i et forsøg på at finde et svar. I denne udsendelse vil vi forsøge at gå lidt dybere og det betyder altså også, at vi bryder alle rammer og god praksis, for hvor lang en podcast normalvis må være – og optager i FIRE TIMER.  Udsendelsen er delt op i 7 overordnede blokke, og hvis I ikke kan overskue at lytte med i 4 timer, men gerne vil høre, vores analyse af eksempelvis Ed Woodward, så fortvivl ej.

Vi har forsynet jer med tidskoder for udsendelsen her: 

Kapitel 1: José Mourinho – (08:45) 

Kapitel 2: Ed Woodward – (39:04)

Kapitel 3: Solskjærs eventyr – (01:17:52) 

Kapitel 4: Solskjærs nedtur – (01:38:41)

Kapitel 5: Paul Pogba – (01:57:54)

Kapitel 6: Rivalerne – (02:29:36)

Kapitel 7: Transfers – (02:50:18) 

 

Spotify: Abonner her
Android: Abonner her 
iTunes: Abonner her 

 

Forrige artikel

City-sejr sender United i Europa League

Næste artikel

OT.dk Anbefaler: Mitten advarer mod sidste års transfermorads

ANNONCE