Pochettino afviser ikke rollen som permanent United-manager

Den nuværende Tottenham-træner, Mauricio Pochettino, melder ikke sig selv ud af kampen om det permanente trænerjob i Manchester United.

Efter José Mourinho tidligere på dagen stoppede som cheftræner i Manchester United, blev Mauricio Pochettino til Tottenhams pressemøde i dag spurgt ind til det ledige trænerjob i Manchester United.

– Efter næsten fem år, har der været en masser rygter om min position som manager i Tottenham. Og jeg kan ikke besvare disse slags spørgsmål.

Her refererer Pochettino til spørgsmålet om, hvorvidt han kunne være en fremtidig United-manager, som der tidligere på sæsonen har været rygter og spekulationer om.

– Disse rygter findes i fodbold. Jeg respekterer folks meninger, når de roser mig og når de er sure på mig.

Manchester United forventes at finde en midlertidig manager indtil sommer indenfor de næste to døgn. Indtil da er Pocchetinos fokus rettet mod Tottenhams Carabao Cup-kamp mod rivalerne fra Arsenal.

 

Forrige artikel

Sådan reagerede United-spillerne på fyringen

Næste artikel

Klopp: Det har ikke været sjovt for Mourinho

ANNONCE