Den 1. februar udgik Phil Jones med en skade i anden halvleg af Manchester Uniteds Premier League-møde med Hull City på Old Trafford. Lige siden har forsvarsspilleren siddet ude.
Jones har dog trænet med siden sidste uge og er klar til at spille igen, når Manchester United på lørdag tager imod Bournemouth i Premier League.
– Jeg har trænet de sidste par dage, og jeg ser frem til at komme tilbage. Jeg har været ude i tre uge, så selv om jeg trænede med to dage før EFL Cup-finalen, forventede jeg ikke at være involveret. Det var virkelig svært og en smule skuffende, men den slags sker, siger Phil Jones ifølge klubbens hjemmeside.
– Men det var stadig en fantastisk dag for fansene, spillerne, staben og manageren. Det var ikke vores bedste præstation, men når man ser tilbage om ti år, handler det ikke om, hvor godt vi spille, men om vi vandt eller ej, og i sidste ende vandt vi.
Før skaden havde Jones kun misset en enkelt af de foregående 13 Premier League-kampe.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her