Petrucci rykker videre

Davide Petrucci har fået ophævet sin kontrakt med Manchester United og underskrevet en ny med rumænske CFR Cluj.

Efter seks års kamp for at bryde igennem i Manchester United, søger Davide Petrucci videre. Den skadesplagede, italienske midtbanespiller har fået ophævet sin kontrakt med Manchester United og skifter til rumænsk fodbold, hvor CFR Cluj har givet ham en kontrakt.

Davide Petrucci kom til Manchester United i 2008 fra AS Roma. På det tidspunkt blev den kun 16-årige italiener spået en stor fremtid, men efter seks år i United fik Petrucci, der fylder 23 til oktober, aldrig debut for førsteholdet.

Udover en lang række kampe for reserveholdet i Manchester United, har Petrucci været udlejet til Peterborough, Royal Antwerp og Charlton. Petrucci var ellers registreret i klubbens Premier League-trup, men har altså valgt at sætte en stopper for en noget uforløst Manchester United-karriere.

Forrige artikel

Falcao melder sig klar

Næste artikel

Rio: Vanvid at sælge Welbeck

ANNONCE