Perisic spøger stadig i United

Ifølge The Mirror har United-direktør Ed Woodward mødtes med Ivan Perisic’ agent i løbet af de seneste par dage. Manchester Evening News bakker historien op, men melder samtidig, at United og Inter stadig ikke er enige om prisen.

Senest lød det, at Ivan Perisic var ved at forhandle ny kontrakt med Inter. Men nu er han ifølge engelske medier igen på vej til Manchester United, efter at hans agent har mødtes med Ed Woodward i løbet af de seneste par dage. 

Perisic er det rygte, der ikke vil dø. Jose Mourinho er kun én spiller fra at have fået de fire forstærkninger, som han før transfervinduets åbning ønskede sig. Men den sidste brik – kroaten fra Inter – er svær at friste fri af sin italienske klub. 

The Mirror skriver, at United stadig kun vil give 39 millioner pund. Inter vil have 48. 

Ed Woodward har hele tiden satset på, at Inter vil bøjse sig i takt med at transferdeadline rykker tættere og tættere på, skriver Manchester Evening News.

Milano-klubben har foreslået, at Anthony Martial bliver sendt den anden vej, hvilket United eftersigende har afvist. 

 

QUICK LINKS

Forrige artikel

Times: United forlænger med Shaw

Næste artikel

Matic sender stikpille mod Chelsea

ANNONCE