Pereira: Vi må ikke undervurdere Palace

Andreas Pereira mener, at Manchester United kan få det ligeså svært mod Crystal Palace som i søndagens kamp mod Liverpool.

Manchester United stod overfor en hård test i søndags, hvor man rendte ind i fire skader og ligaens førerhold, Liverpool.

Aftenens kamp mod Crystal Palace er på papiret nemmere, men Andreas Pereira mener ikke, at man bør undervurdere London-klubben.

– Det kan blive en hård kamp, så vi skal være fuldt fokuseret og ikke undervurdere dem. De har meget gode og erfarne spillere, så vi skal stoppe dem og forsøge at spille vores fodbold, siger Andreas Pereira.

Pereira blev indskiftet i midten af første halvleg i Liverpool-kampen grundet en skade til Ander Herrera. Pereira forventes at starte i aften mod Palace, og han mener det bliver en anden slags kamp – men at den kan blive mindst lige så svær.

– Hver kamp er meget vigtig. Der er derbys, som mod Liverpool, og kampe mod Crystal Palace – på deres hjemmebane – så derfor må vi tilpasse os til en anden slags kamp og forberede os anderledes.

Sidst, Manchester United besøgte Selhurst Park, endte kampen 3-2 til udeholdet takket være en guddommelig flugter fra Nemanja Matic i de døende minutter.

– Forhåbentlig er der en anden (end Matic, der sidder ude med en skade, red.), der kan score sådan et mål, siger Pereira.

 

Forrige artikel

Solskjær: Skadeskrise kan hænge sammen med spillestil

Næste artikel

Startopstilling: Fire ændringer mod Palace

ANNONCE