Pereira håber på spilletid

Det portugiske målmandstalent Joel Pereira regner med at få minutter på Uniteds pre-season tour.

Ofte tildeler medier og fans ikke meget opmærksomhed til tredjevalget på måmandsposten. Specielt ikke, når dem, der står forrest i køen, er førstevalget for det spanske og argentinske landshold.

Alligevel er navnet Joel Pereira begyndt at bide sig fast hos Uniteds fans, efter hans debut i ligacup kampen mod Wigan i januar, hvor han erstattede Serigo Romeo efter 80 minutter. 

Forinden var han udlejet til den portugiske klub Belenenses,og han imponderede så meget, at Mourinho kaldte ham hjem fra udlån i januar 2017. Han erstattede Sam Johnstone som tredjevalg, der blev udlejet til Aston Villa. 

Efter hans debut, udtalte Mourinho, at Pereira er et fremtidigt førstevalg på det portugiske landshold. Det blev kun til en enkelt kamp mere, inden sommerpausen, da han stod alle 90 minutter mod Crystal Palace i sæsonens sidste Premier League kamp. 

Pereira rejser sammen med resten af Uniteds førstehold til Amerika, hvor de forbereder sig på den kommende sæson, og Pereira håber, at han får minutter i en eller flere af de fem kampe.

– Det er godt for holdet og for holdånden, at vi er samlet, og forhåbentlig kan jeg nogle minutter, hvilket er vigtigt for mig. Jeg vil arbejde hårdt for spilletid, og ellers tager jeg det bare skridt for skridt, udtaler Pereira til Uniteds hjemmeside. 

– Det er første gang, jeg er med på en pre-season tour, og jeg ser meget frem til at være en del af holdet. Det bliver nogle spændende kampe, for modstanderne er på niveau med os, og at møde dem er en vigtig del af forberedelsen mod den kommende sæson. Det bliver en god oplevelse for mig og holdet, og jeg ser frem til at møde vores fans. 

På Uniteds pre-season tour møder de blandet andet FC Barcelona, Manchester City og Real Madrid. Første kamp er d. 15. juli, hvor modstanderen er Beckhams tidligere klub L.A. Galaxy.

 

Har du set den nye Manchester United trøje? Se den her 

Oplev Manchester United på Old Trafford

Forrige artikel

Hughes: Lukaku passer perfekt til United

Næste artikel

U23: Ricky Sbragia ny træner

ANNONCE