Pep: Jeg støtter Solskjær

Pep Guardiola har stor empati for sin managerkollega Solskjær, på trods af at sidstnævnte er røget i stormvejr.

 

Ole Gunnar Solskjær har haft en svær start som permanent manager, som er blevet til fire nederlag ud af de seneste fem kampe. Nu får nordmanden dog støtte fra en af de bedste managers i ligaen, nemlig Pep Guardiola.

– Jeg er med Solskjær. Jeg forstår fuldstændig den position, han er i. Jeg støtter ham. Ærlig talt, siger Guardiola til den norske avis VG.

Den store empati kommer formentlig på baggrund af Guardiola start i Manchester City, som heller ikke startede succesfuldt, og hvor mange fans og kritikere var skeptiske omkring spanieren.

– Vi er alene, og vi føler os alene. Derfor forstår jeg fuldt ud, hvad han føler. Det er også sket for mig, ligesom det er sket for alle andre managers i verden.

– Vi bliver, hvis vi vinder, men hvis ikke, er vi i fare. Uanset hvad der sker, er det realiteten, og det må vi acceptere. Kan man ikke det, må man blive hjemme. Det er sådan, det er, siger Guardiola.

Pep Guardiola og Ole Gunnar Solskjær skal krydse klinger i et Manchester-derby for første gang, når Manchester United tager imod Manchester City hjemme på Old Trafford.

Forrige artikel

Andy Mitten afskriver Mike Phelan-rygte

Næste artikel

Optakt: Manchester United med alt på spil mod City

ANNONCE