Pallister: Matic kan bringe United fysik

Gary Pallister vil være overrasket, hvis Chelsea sælger Nemanja Matic til United denne sommer, men han mener, at serberen kan bringe den fysik, som holdet mangler.

Lige siden José Mourinho for et års tid siden blev United-manager, har det på rygtebasis heddet sig, at portugiseren gerne så Nemanja Matic på Old Trafford. Det var Mourinho, der for tre år siden hentede midtbanespilleren til Chelsea.

Denne sommer har rygtet også kørt, og meget tyder da også på, at der er noget om snakken. Skulle det lykkes for United at blive enige med Chelsea, vil Matic bringe nogle af de kvaliteter, som United mangler, mener Gary Pallister.

– Matic er fysisk stærk. Og hvis man ser bort fra Fellaini, så har vi en meget lille midtbane. Når man ser på sidste sæson, så var det i mange kampe fysik midt på banen, der manglede.

– Udover det er han bare en glimrende spiller, men jeg vil være overrasket, hvis Chelsea lader ham smutte, siger United-legenden til Manchester Evening News.

Det eneste forbehold, der lige nu skulle forhindre et skifte, skulle være, at Chelsea angiveligt er meget lidt interesseret i at sælge til United, der for nogle uger siden som bekendt snuppede Romelu Lukaku for næsen af London-klubben.

QUICK LINKS

Forrige artikel

UEFA klar med dom: Bailly får karantæne i tre kampe

Næste artikel

Lukaku vil være som Ronaldo og Lewandowski

ANNONCE