– På nuværende tidspunkt er United ikke gode nok

Her godt midtvejs i sæsonen afgiver Gary Neville sin dom over United. Den legendariske back mener, at der er forbedringer, men at det stadig ikke er godt nok.

United er inde i en god stime med fem sejre i streg. Det har desværre ikke betydet det store i tabellen, da holdene over dem, også vinder mange af deres kampe. Den dårlige start, United havde på sæsonen, er derfor en af årsagerne til, at Gary Neville ikke er helt tilfreds.

– Hvis jeg skal tage de netruale briller på, og se hvor United er lige nu, så er det ikke godt nok. Men som fan i de sidste måneder har jeg helt bestemt følt, at det er blevet bedre. Der er mere personlighed og mod, siger han til SkySports, hvor han er ekspertkommentator.

– Hvis man kigger på de sidste par sæsoner, har man tænkt: ‘Det her er ikke United, det er ikke, hvad United handler om’. Vi var vidne til passiv, uinspirerende fodbold, nu er det kontrafodbold. Pogba og Zlatan bliver bedre og bedre, og der er store forandringer på fløjene.

I interviewt fortæller Gary Neville også, at han anser Jurgen Klopps Liverpool for umiddelbart at være den største trussel til førerholdet Chelsea.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- Vi vil vinde trofæer i år

Næste artikel

Startopstillingen mod West Ham

ANNONCE