Owen: Jeg har mere i mig

Den 32-årige angriber har kontrakt med Manchester United indtil sommer, men står det til spilleren selv, bliver den igangværende sæson ikke den sidste….

Den 32-årige angriber har kontrakt med Manchester United indtil sommer, men står det til spilleren selv, bliver den igangværende sæson ikke den sidste. Owen er overbevist om, at han stadig har en masse og bidrage med, men tror dog ikke, at han bliver ved helt så længe som holdkammeraten Giggs. 

‘Jeg må indrømme, at jeg ikke tror, at jeg bliver en af de spillere som bliver ved til jeg bliver 37 eller 38 ligesom Ryan (Giggs, red.). Men jeg tror stadig jeg har to eller tre år tilbage i mig,’ siger Owen til Goal.com

På trods af sin nuværende skade, som har holdt ham ude i snart fem måneder, føler Owen sig godt tilpas fysisk.

‘Det er nok mærkeligt for folk at høre, da jeg jo er skadet på nuværende tidspunkt, men min krop har det godt, og jeg føler mig klar til at fortsætte med at spille. Mit mål er at fortsætte i minimum et par sæsoner endnu. 

Owens kontrakt udløber til sommer, og det er endnu uvist om United ønsker at forlænge med den lille angriber. Én ting er dog sikkert. Michael Owen ønsker dog at spille videre – også selvom det ikke skulle blive i United.

‘Jeg mener stadig, at jeg har to eller tre gode år tilbage, men hvor det vil blive, er et spørgsmål som kun træneren kan svare på. Jeg er i nøjagtig samme situation som sidste år. Ligemeget hvad der sker, vil i aldrig komme til at høre mig brokke mig over at spille i en topklub som Manchester United,’

‘Jeg har haft nogle fantastiske øjeblikke i Manchester United. Jeg har scoret i  cup-finaler, scoret det afgørende mål i en sejr over City, scoret hattrick i Champions League og jeg har vundet Premier League. Jeg er ikke nervøs for fremtiden,’ slutter Owen. 

Ferguson har tidligere understreget, at Owen stadig er en meget velkommen tilførsel til holdet, når han bliver hans skade kvit. Læs: http://oldtrafford.dk/nyheder/owen-er-stadig-i-fergusons-tanker

Forrige artikel

Reserver: Everton ingen hindring

Næste artikel

Derfor vinder United Premier League i år

ANNONCE