Owen er stadig i Fergusons tanker

Den tidligere Liverpool-, Real Madrid og Newcastle-spiller Michael Owen er fortsat ikke skadesfri efter snart fem måneder på sidelinjen. Englænderen…

Den tidligere Liverpool-, Real Madrid og Newcastle-spiller Michael Owen er fortsat ikke skadesfri efter snart fem måneder på sidelinjen.

Englænderen pådrog sig en skade i låret i en kamp mod Otelul Galati i november og det var ellers planen at han ville være tilbage på træningsbanen nu, men det comeback er blevet forsinket. Alligevel forventer Sir Alex Ferguson fortsat at Michael Owen kan komme til at spille en rolle i kampen om det engelske mesterskab.

“Han gør store fremskridt. Der skete det, at han kom tilbage til træning for et par uger siden, og efter en træningssession lavede han lidt fysisk arbejde med vores fysiske stab, men det blev for meget. Så det skubbede lidt til planen, men han vil nok vende tilbage i træning i denne uge,” udtaler Sir Alex Ferguson.

Trods den hårde konkurrence i Manchester Uniteds angreb og angriberens mange skader, så ser Ferguson fortsat en fidus i Michael.

“Hvis man får brug for en spiller der kan score et vigtigt mål for os,  findes der så nogen bedre end Michael Owen? Han vil være en utrolig velkommen tilførsel til holdet, selv hvis det kun bliver for de sidste kampe i sæsonen,” lyder det fra Ferguson.

Forrige artikel

Fergie: Flere gode år i Rio

Næste artikel

United overvejer mere jord

ANNONCE