Overblik: United-spillernes landsholdspræstationer i weekenden

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Overblik: United-spillernes landsholdspræstationer i weekenden

29 marts, 2021 - 09:05
En række Manchester United-spillere er afsted med landsholdet. I denne artikel samler vi op på, hvordan spillerne præsterede i weekenden på deres respektive landshold.

Luke Shaw i aktion mod Albanien i VM-kvalifikationen ©Getty

Det kan være svært at holde styr på, hvordan United-spillerne gør det i landsholdspausen, når spillerne er spredt ud over verdenskortet. Vi har dannet et overblik over, hvordan det er gået spillerne i weekenden.

Lørdag:

- Donny van de Beek fik de sidste 12 minutter i Hollands 2-0-sejr over Letland. Desværre for hollænderen er det ikke blevet til den store mængde spilletid under den nuværende landsholdpause.

- Bruno Fernandes blev skiftet ud i dommerens tillægstid i den dramatiske 2-2-remis mellem Serbien og Portugal. Under kampen registrerede Fernandes et gult kort. Landsholdspausen tæller nu 45 minutter for "El Magnifico" mod Aserbajdsjan og altså senest næsten fuld tid mod Serbien.

Søndag:

- Anthony Martial leverede en flot assist i Frankrigs 2-0-sejr over Kazakhstan. Desværre for offensivspilleren måtte han lade sig udskifte kort inde i anden halvleg med det, der lignede en knæskade.

- Paul Pogba spillede også den første time for Frankrig i det førnævnte opgør.

- Luke Shaw og Harry Maguire spillede begge fuld tid for England, da "Three Lions" slog Albanien med 2-0 på udebane. Særligt Luke Shaw markerede sig med en assist til 1-0-målet. Jesse Lingard kom desuden på banen i slutningen af opgøret, mens Dean Henderson måtte se alle 90 minutter fra bænken.

- Victor Lindelöf og Sverige var i cruise-control, da holdet slog Kosovo 3-0. Lindelöf spillede alle 90 minutter af kampen, men det var Zlatan Ibrahimovic, som stjal overskrifterne med en flot hæl-assist.

- Scott McTominay spillede som altid fuld tid for Skotland. Søndag blev det til 1-1 på udebane mod Israel, hvorfor skotterne nu står registreret for to point i to kampe i den pulje, som Danmark topper.

- Diogo Dalot fik hele kampen for Portugal U21 for andet opgør i streg. Denne gang blev det til en 2-0-sejr over det engelske U21-mandskab, som er på vej ud af U21-Europamesterskabet allerede i gruppespillet.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.