Overblik over de udlejede

Vi bringer her et overblik over alle Manchester Uniteds udlejede spillere, og deres ageren i denne weekend.

Ben Amos fortsætter de fremragende takter mellem stængerne i Hull City. Keeperen havde ikke meget at lavet i weekendens 1-0-sejr over Barnsley, men ikke desto mindre holdt han målet rent, og Steve Bruces Tigers ligger dermed stadig lunt i svinget til play-off-kampene i Championship.

Mindre godt gik det for Luke Giverin og Gyliano van Velzen, der begge fik fuld tid på banen for Royal Antwerpen, da de hjemme blev slået 2-1 af KSV Roeselare i den næstebedste belgiske række.

Mere fodbold blev det ikke til for Manchester Uniteds lejesvende, da Reece Brown ikke kom på banen, da Coventry slog Arlesey i FA Cuppen, og John Cofie kunne se til fra bænken, da hans midlertidige klub, Sheffield United, sendte Bristol Rovers ud af samme turnering.

Fabio da Silva er fortsat på skadesbriksen i Queens Park Rangers.

Jesse Lingard og Michael Keane kan muligvis kalde sig lejesvende inden længe.

Forrige artikel

Leicester lejer United-duo

Næste artikel

Brady lejes ud til Hull City igen

ANNONCE