Overblik over de udlånte

Vi bringer her et overblik over alle Manchester Uniteds udlejede spillere, og deres ageren i denne weekend.

Først en meget trist nyhed. Fabio da Silva udgik efter 20 minutter i Queens Park Rangers’ kamp mod Chelsea, og Mark Hughes kunne i dag konstatere, at hans lejesvend vil være ude i adskillige uger med en fiberskade. Det vides endnu ikke, om lejekontrakten bliver brudt således Fabio kan blive behandlet og genoptræne på Carrington.

Ben Amos og Hull City fortsætter derudad med en 4-1-sejr over Millwall, men mindre godt gik det for Reece Brown, der sammen med resten af Coventry tabte 2-0 til Tranmere. Reece Brown så hele kampen fra bænken.

Sheffield United, med John Cofie til låns, spillede 1-1 med Bury. John Cofie modtog igen roser fra manageren efter kampen til trods for, at han ikke kom på tavlen i de 52 minutter han fik denne gang.

Både Luke Giverin og Gyliano van Velzen fik spilletid for Royal Antwerpen mod Mouscron-Peruwelz, og de blev reddet af et selvmål således kampen endte uafgjort.

Sean McGinty kunne ikke slå igennem hos Oxford, hvorfor træneren har valgt at bryde lejekontrakten med den unge forsvarer før tid. Han er altså returneret til reserveholdet hos Manchester United.

Forrige artikel

En samling rygter fra ugen der gik

Næste artikel

5 spørgsmål: Galatasaray

ANNONCE