Overblik: Hvor varmt brænder sædet under Solskjær?

Læsetid
3 minutes
Læst indtil videre

Overblik: Hvor varmt brænder sædet under Solskjær?

25 oktober, 2021 - 22:29
Der er kommet mange historier ud om fremtiden på managerposten i Manchester United i løbet i dag. Vi forsøger at skabe et overblik.

Ole Gunnar Solskjær ©Imago

Der er blevet skrevet mange linjer om Ole Gunnar Solskjærs fremtid som United-manager, fordi der i går blev spillet en fodboldkamp på Old Trafford. Efter den kamp blæser vinden i retningen af, at den norske manager er endda meget presset som United manager. 

De seneste uger har det fra flere troværdige journalister heddet sig, at Solskjær har haft stor opbakning, og at der fra ledelsens side har været tillid til, at han kunne få vendt skuden. 

Men hvor varmt er sædet egentlig blevet efter den førnævnte kamp, der altså blev spillet i går? - Det har vi fundet en lille håndfuld artikler, der måske kan gøre dig klogere på.

ESPNMan United stars losing faith in Ole Gunnar Solskjaer; Antonio Conte eyed as successor - sources

Titlen fra Mark Ogden siger det hele. Ifølge journalisten har en betragelig andel af United-spillere mistet tro på Ole Gunnar Solskjær, og derfor er det kun et spørgsmål om tid, før at klubben tager sin afsked med manageren. Stemningen i klubben skulle ikke være på samme lave niveau som til sidst under José Mourinho, men gårsdagens fadæse har ført til resignation i truppen, skriver han.  

Ogden nævner endda et navn på den mand, der ifølge ham står til at blive den nye manager. Nemlig italienske Antonio Conte, som skulle være klar til at springe til og vende tilbage til Premier League, som han tidligere har vundet med Chelsea.

The Times: Manchester United players losing faith in Ole Gunnar Solskjaer and the ‘uninspiring’ methods of his assistant Kieran McKenna

Igen taler rubrikken ikke til Solskjærs fordel. Flere spillere kan ifølge Paul Hirst faktisk godt lide Ole Gunnar Solskjær, men de tror ikke på, at han har de samme taktiske kvaliteter som eksempelvis Jürgen Klopp og Pep Guardiola.

Derudover er flere spillere ikke imponerede over assistenten Kieran McKennas arbejde på træningsbanen, og sessionerne under den 35-årige nordirers ledelse bliver beskrevet som uinspirerende.

The Guardian: Conte keen on Manchester United job as players doubt Solskjær’s capability

United-ledelsen overvejer "seriøst" Ole Gunnar Solskjærs fremtid, og Joel Glazer er sammen med resten af ledelsen i gang med at snakke om situationen. Sådan skriver Jonathan Wilson, der også tilføjer, at Solskjær er vellidt blandt spillerne og faktisk i hele klubben, men igen bliver der ifølge Wilsons kilder sat spørgsmålstegn ved den norske managers taktiske evner, der bliver beskrevete som 'undervældende'.

BBC:  Manchester United: Is Ole Gunnar Solskjaer on the brink of the sack?

Simon Stone fra britiske publicservice-medie skriver som de andre, vi har fundet frem, at gårsdagens nederlag har fået flere spillere til at miste troen på Solskjær. Ifølge Stone stoler spillerne ikke på Solsjærs taktiske evner, og han bliver vurderet til at være på dybt vand i sammenligning med de store trænere i de øvrige topklubber. Interessant nok tilføjer journalisten, at det også kan være et forsøg fra spillernes side på at lægge noget ansvar fra sig ovenpå den seneste tids dårlige præstationer.

Simon Stone peger som flere af sine kollegaer også på Antonio Conte som en mulig ny træner, men han skriver også, at den iltre italiener ikke nødvendigvis passer ind i en langsigtet plan for klubben, og at temperamantet måske ikke passer sammen med klubbens. 

I artiklen bliver Zinedine Zidane også hevet på af hatten som en mulig, ny United-manager. Den franske legende vandt alt, der var at vinde over to perioder som cheftræner i Real Madrid, men ifølge Simon Stone, så hersker der tvivl om, hvor meget 'hands on' franskmanden havde på træningsbanen, og om det ville kunne konkurrere med eksempelvis Klopp og Pep.

 

Opsummeret:
Flere journalister - også andre end dem der er med her - peger på, at tilliden til Ole Gunnar Solskjær i spillertruppen er ved at være lille. Nordmanden er en vellidt træner, men der er noget, der tyder på, at de taktiske mangler er ved at indhente ham, nu hvor han ikke længere kan leve på at spille på omstillinger. Antonio Conte er det navn, der går igen som afløser flest gange, og hvis man vil følge med i sagen de næste dage, så er er det nok det navn, vi vil anbefale at holde øje med.

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her