OT.dk transferoverblik: United spiller hardball i Smalling-sag, Reguillón tilbudt til United

Læsetid
2 minutes
Læst indtil videre

OT.dk transferoverblik: United spiller hardball i Smalling-sag, Reguillón tilbudt til United

06 september, 2020 - 17:16
I denne uges transferoverblik gennemgår vi AS Romas jagt på en permanent aftale med Chris Smalling, Uniteds overvejelser om Sergio Reguillón og andre småting.

Chris Smalling ©Getty

United kræver 20 millioner euro for Chris Smalling

Ifølge Sky Sports er der ingen tvivl om, at AS Roma og Chris Smalling begge har interesse i, at sidste års succesfulde lejeaftale bliver lavet til en permanent en af slagsen. Der er dog lige en ting, de mangler at blive enige om, og det er prisen med Manchester United.

Angiveligt kræver United 20 millioner euro for Smalling, hvor AS Roma angiveligt kun vil betale 12 millioner og "add-ons" for den engelske midterforsvarer. Ifølge italienske medier er Romas håb om at få Smalling blevet lidt mindre, da Romas seneste henvendelser angiveligt slet ikke er blevet besvaret af Manchester United.

Specfikt er det Gazzetta dello Sport, der melder det, og det italienske medie fortæller i samme ombæring, at dette mere end noget andet er et forhandlingstrick, så Roma vil betale de 20 millioner euro for Smalling, som de angiveligt ikke har gjort endnu.

Fabrizio Romano har netop også meldt, at Romas seneste bud på Chris Smalling ligger på omkring 13-14 millioner euro, og handlen afhænger af, at den italienske hovedstadsklub kan få skippet Patrik Schick afsted til Bayer Leverkusen.

Sandsynlighed for skifte: 50-60%

Reguillón er blevet tilbudt til Manchester United, og klubben overvejer ham kraftigt

Ifølge Fabrizio Romano og ESPN's Sid Lowe er Real Madrids venstreback Sergio Reguillón blevet tilbudt til Manchester United, som angiveligt overvejer ham kraftigt som transfermål, og vil i løbet af kort tid beslutte sig for, om de vil gå efter ham.

Samtidigt er Sevilla, som han var udlejet til i sidste sæson, interesseret i at få venstrebacken tilbage, så angiveligt er der større konkurrence om Reguillón. Førnævnte Sid Lowe fortæller dog, at Reguillón foretrækker Premier League, hvorfor han formentlig er blevet tilbudt til Manchester United i samme ombæring.

Til jer derude, der er fan af de mere tabloide rygter, kan det også tilføjes, at Mason Greenwood er begyndt at følge ham på Instagram. Det er dog noget, der umiddelbart skal tages med et gran salt, men stadig sjovt at få med.

Sandsynlighed for transfer: 15-25%

Marcos Rojo er på blokken i Lazio

Ifølge det italienske lokalmedie La Repubblica, er SS Lazio på jagt efter forstærkninger til deres forsvarskæde, hvor Uniteds argentinske forsvarsspiller, Marcos Rojo, kunne være et emne.

Her forlyder det, at Manchester United kræver otte millioner euro for argentineren, som tilbragte forårssæsonen i Independiente i hjemlandet og er netop returneret til Manchester, men angiveligt indgår han ikke i Solskjærs planer, hvorfor et skifte til italiensk fodbold vil give mening.

Tidligere på sommeren krævede United angiveligt 25 millioner euro for Rojo, så det er tydeligt, at United er villige til at slippe ham til spotpris. I skrivende stund overvejer Lazio situationen og har ikke lagt noget bud endnu.

Sandsynlighed for transfer: 5-15%

Dortmund og Uniteds forhandlinger om Sancho bliver mere private fremover

Hvis du er lidt i tvivl om, hvorfor du ikke har hørt det store til Jadon Sancho-sagaen, og er endnu mere i tvivl om, hvorfor flere medier fortsat melder, at Sancho er første prioriteten på trods af hårdknude i forhandlingerne, er der måske en god grund til det.

Ifølge Bleacher Reports Dean Jones er United angiveligt trætte af, at al for meget information om Jadon Sancho er røget ud i medierne, som har påvirket forhandlingerne på en negativ måde.

Parterne skulle angiveligt stadig være et stykke fra hinanden i forhold til prisen på Sancho, hvor Dortmund holder sig fast til deres prisskilt på 120 millioner euro, hvor United angiveligt ikke har tænkt sig at betale mere for Sancho, end Chelsea gav for Kai Havertz (80 millioner euro plus 20 millioner i add-ons).

ESPN og Sky har begge meldt, at Manchester United har forhandlet med Borussia Dortmund samtidig med forhandlingerne med Ajax om Donny van de Beek, men United er dog også forberedte på at droppe Sancho-handlen, hvis ikke Dortmund er villige til at rykke prisskiltet inden transferdeadline.

Sandsynlighed for transfer: 10-15%

Køb den nye Manchester United tråje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.