OT.dk transferoverblik: Real jagter Pogba og belgisk back er rygtet til United

Læsetid
2 minutes
Læst indtil videre

OT.dk transferoverblik: Real jagter Pogba og belgisk back er rygtet til United

02 juni, 2019 - 16:39
Hver weekend og midtuge giver OldTrafford.dk et overblik over forskellige transferrygter, der omhandler Manchester United. Læs om weekendens rygter herunder.

"Silly Season" har været i fuld gang et par uger, og rygterne om Manchester United vil ingen ende tage. Du kan herunder få en opdatering på, hvilke rygter der omhandler Manchester United, og hvilke rygter, der virker mest sandsynlige.

Real Madrid jagter Paul Pogba - og vil give spillere i bytte (The Times)

Ifølge det britiske medie forventer Real Madrid, at en aftale med Paul Pogba skulle være yderst sandsynlighed, men Manchester United skulle kræve en høj pris for franskmanden - en pris, som både kan blive betalt i penge og spillere, og hvor Manchester United angiveligt ønsker begge dele.

Mirror fortæller derudover også, at Real Madrid skulle overveje at sende Gareth Bale, Keylor Navas og/eller James Rodriguez Uniteds vej for at sænke prisen på Manchester Uniteds franskmand.

Sandsynlighed for transfer: 25-30%

De Ligt forventes at træffe transferbeslutning indenfor de næste par dage (The Telegraph)

Matthijs de Ligt-sagaen har efterhånden stået på i et lille stykke tid nu, og nu skriver The Telegraph, at Ajax' 19-årige anfører forventes at skulle træffe en beslutning om, hvor han skal spille efter sommerferien indenfor de næste par dage. 

Mediet fortæller, at FC Barcelona umiddelbart er favoritter til at sikre sig hans kontrakt, men at Manchester United appellerer til ham på grund af et spændende genopbygningsprojekt.

Sandsynlighed for transfer: 15-20%

Manchester United dropper Wan Bissaka-jagten og går efter en billigere Thomas Meunier (Daily Mail og La Derniere Heure)

Daily Mail fortæller, at Manchester United har besluttet sig for at rette højrebacksjagten imod PSGs Thomas Meunier, da Crystal Palaces Aaron Wan-Bissaka skulle være alt for dyr.

Her skulle Crystal Palace angiveligt kræve omkring £70 millioner for Wan-Bissaka, mens Meunier skulle være tilgængelig for blot £22 millioner.

Derudover fortæller det franske medie La Derniere Heure, at Manchester United ønsker at få Meunier for den ovenstående pris, og at de ønsker at lukke handlen hurtigt, så man kan fokusere på nye transfermål.

Sandsynlighed for transfer: 20-25%

Manchester United og tre andre klubber har budt på João Felix (Sport Witness)

Ifølge Sport Witness har Benfica modtaget bud fra fire klubber på deres teenagesensation João Felix. Benfica har gjort det klart, at de ikke ønsker at sælge Felix for under hans frikøbsklausul på €120 millioner, hvor et af buddene, skulle være på 105 millioner euro for teenageren.

Andre portugisiske medier melder samtidig, at Manchester United og Manchester City er blandt de mest ambitiøse klubber, mens Real Madrid også skulle være med i jagten på Felix' underskrift.

Sandsynlighed for transfer: 5-10%

Manchester United har tilbudt Adrien Rabiot en ugeløn på £175.000 (Mirror)

United er ifølge Mirror på jagt efter PSGs Adrien Rabiot, hvor franskmanden angiveligt er blevet tilbudt en ugeløn på 175.000 pund. Rabiot forlader de franske medier på en fri transfer til sommer, og Manchester Uniteds løntilbud skulle angiveligt være det højeste.

Sandsynlighed for transfer: 15-20%

Det var alt for denne gang. Måske kan du læse mere om ovenstående historier i midtugen, hvor vi igen udkommer med et transferoverblik. Hvis I har forslag til spillere, som vi skal zoome ind på – eller idéer til, hvad vi ellers kan lave af transferdækning, hører vi gerne fra jer. Send i så fald en mail til emil@oldtrafford.dk og skriv "transferdækning" i emnefeltet.