OT.DK anbefaler: Tre blogs, du bør læse

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

OT.DK anbefaler: Tre blogs, du bør læse

04 april, 2018 - 09:51
Lingard får Lukaku til at blomstre, United skal slå koldt vand i blodet i sommerens transfervindue, og Manchester City er et Abu Dhabi-propagandaprojekt. Redaktionen anbefaler tre udenlandske skriv, du bør dykke ned i.

Musa Okwonga: Jesse Lingard er Uniteds bedste 10'er og får det optimale ud af Romelu Lukaku

Lingard er ikke Manchester Uniteds mest kreative spiller. Men hans bevægelighed og samspil med Lukaku gør, at han lige nu er det klart bedste fit for 10'er positionen på Jose Mourinhos mandskab, og portugiseren bør vise ham endnu mere tillid. 

Sådan argumenterer Musa Okwonga, som er en britisk forfatter, poet, United-fan og sportsjournalist, i en blog for ESPN. 

Læs den her. (artiklen er på engelsk) 

Andy Mitten: United bør ikke omvælte hele holdet, men stole mere på deres spillere 

Den kendte Manchester United-journalist og forfatter, som blandt andet har været redaktør på fanmagasinet United We Stand siden 1989, maner til transferbesindighed. 

Med udgangspunkt i Uniteds indkøb efter Sir Alex Ferguson stoppede, sætter han spørgsmålstegn ved, om Matteo Darmian virkelig har været bedre end Rafael da Silva, Morgan Schneiderlin bedre end Darren Fletcher, og Victor Lindelöf mere værd end Jonny Evans. 

Hvis Jose Mourinho fortsætter med at lade svingdørene flyve op hver sommer, kommer "de røde djævle" aldrig videre. 

Læs bloggen her. (artiklen er på engelsk) 

Nicholas McGeehan: Mændene bag Manchester City 

Denne artikel er flere måneder gammel, men er stadig uhyggelig aktuel. 

Den er skrevet af den engelske menneskerettighedsforkæmper Nicholas McGeehan og handler om det forhold, at et af verdens bedste fodboldhold, Manchester City, peger tilbage på et af klodens mest modbydelige regimer. Den handler ikke om spillet på banen. Men om Abu Dhabi, politik og en af moderne fodbolds mørkeste skyggesider. 

Læs artiklen her.  (på engelsk) 

"OT.DK-ANBEFALER" ER ET NYT KONCEPT, VI PRØVER AF. SÅ OFTE SOM MULIGT SVÆVER VI OP I HELIKOPTEREN OG PRÆSENTERER JER FOR INTERESSANTE SKRIV FRA ANDRE MEDIER, SOM VI MENER, I BØR LÆSE. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk's podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19