OT.dk-anbefaler: Pogba-spekulation og forretningsstrategier

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

OT.dk-anbefaler: Pogba-spekulation og forretningsstrategier

12 september, 2018 - 09:44
Redaktionen har fundet to aktuelle blogs: Den ene er en tolkning af Paul Pogbas seneste aktiviteter - er franskmanden på vej ud af klubben? Den anden er en Forbes-artikel om, hvordan United driver forretning.

Pogba 'dabber' med VM-trofæet ©Getty

Samuel Luckhurst, Manchester Evening News: "Paul Pogba har endelig bevist, at Sir Alex Ferguson havde ret"

Paul Pogbas agent Mino Raiola har for længst lavet en karriereplan for sin franske stjernespiller. Og i den plan er det meningen, at Pogba skal have en stor transfer til Spanien i midten af 20'erne. 

Sådan skriver Samuel Luckhurst, som er lokalspalten Manchester Evening News' (MEN's) Manchester United-korrespondent. MEN har efterhånden udviklet sig til lidt af et tabloidmedie, der uden stor kildekritik rapporterer tvivlsomme rygter. Men når Samuel Luckhurst lægger by-line til er det en anden sag. For som den journalist, der er tættest på Manchester United på avisen, har han sit ry og rænome på Old Trafford at tage hensyn til. 

Derfor bør man ikke affeje, når han skriver, at Paul Pogba er på vej ud af klubben. Og Samuel Luckhurst formår tilmed at sætte tingene i perspektiv, på en nuanceret måde, ved at trække linjerne tilbage til dengang, hvor Sir Alex Ferguson ikke gjorde nok for at holde på Pogba. 

Steve McCaskill, Forbes: "Hvorfor Manchester United satser på det digitale som fremtidens kommercielle succes"

Manchester United har underpræsteret på grønsværen, siden Sir Alex Ferguson gik på pension i 2013. Men de rent kommercielle præstationer har alligevel været bundsolide. 

Sådan indleder Steve McCaskill, som har dækket sport og teknologi i en årrække, denne artikel i det amerikanske erhvervsmagasin Forbes. Herefter analyserer han omhyggeligt, hvordan forretningen Manchester United skal drives fremad i den kommende årrække. 

For de naive fodboldromantikere er det måske ikke rar læsning. Men for dem som har lyst til at blive klogere på, hvad det egentig er, at mændene bag Manchester United arbejder på, samt hvordan at streaming-tjenester kommer til at ændre måden, vi ser fodbold på, er det her et must read. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19