O’Shea roser Solskjær: Er ikke overrasket over hans succes

John O’Shea fortæller i et interview med MUTV, at han er begejstret for den måde, Ole Gunnar Solskjær har taget over på i United, og at han ikke er overrasket over nordmandens succes.

Manchester Uniteds irske legende John O’Shea var næste skud på stammen i MUTV’s interviewserie, “MUTV Group Chat”. Her fortæller han om alt fra Ole Gunnar Solskjær, det nuværende trænerjob i Reading, Sunderland ‘Till I Die og målet på Anfield. Du kan læse interviewet herunder.

Hvad tænker du om Manchester United, nu hvor din tidligere holdkammerat Ole Gunnar Solskjær er i spidsen?
– Han havde selvfølgelig boostet fra den flotte start, han fik, så kom der desværre et par uheldige skader, men nu, hvor Bruno Fernandes er kommet, har det hele fået et stort løft. Holdet var i fantastisk form, så farlige ud – endda uden Marcus Rashford, som har bevist sig som en stor spiller.
– Desværre har uforudsete omstændigheder hindret hele processen lidt, specielt for Ole, men det gør også, at der er nogle skadede spillere, der får muligheden for at blive klar, som kan blive et boost for hele truppen, så vi kan gå benhårdt efter top fire.

Ole var stadig i klubben, da du var der – havde du en idé om, at han kunne finde på at gå trænervejen, og at det ville gå så godt for ham?
– Nej, det overrasker mig ikke. Han var altid meget analytisk som spiller, og det var nok også derfor, han var så succesfuld, når han kom ind fra bænken. Hans uheldige skader fik nok også hans tanker i dén retning, så det overrasker mig bestemt ikke. Hans personlighed læner sig mere opad nutidens fodboldtrænere, der er mere rolige, men han er også passioneret og fyrstig, som man kan se fra hans dage som spiller. 

Det er ni år siden, at du forlod Manchester United! Føles det også sådan?
– Nej, slet ikke. Jeg er jo tit med i MUTV, ser drengene en del og er stadig i kontakt med nogle af de gamle holdkammerater, så nej, det føles ikke sådan. Som Wes (Brown, red.) også ville fortælle, har vi begge haft et hårdt ophold i Sunderland efter tiden i United, hvor man så kontrasterne mellem klubberne. Jeg tror, den oplevelse er god for mig nu som træner, da det hele ikke er en dans på røde roser.

Det må have været underligt for dig og Wes at tage til Sunderland…
– Ja, det var meget mærkeligt. Wes panikkede, da han troede, jeg ikke ville skrive under (med Sunderland, red.). Han ringede til mig, og min kone var gået i fødsel og jeg havde lovet Steve Bruce, at jeg nok skulle få styr på det hele. Vi var to uger over tid, og Bruce måtte have troet, at jeg havde fortrudt mit valg, men jeg ventede bare på, at babyen blev født.

Er du så glad for, at du ikke er en del af den nye sæson i “Sunderland ‘Till I Die”?
– Jeg har faktisk ikke fået den set endnu! Jeg var så heller ikke med i meget af den første. Jeg var ikke fan af idéen, ærligt talt. Men jeg er glad for, at det er endt godt for alle i klubben. Kantinemedarbejderne, sektrærerne osv., de er showets stjerner.

Lige nu er du træner i Reading, men ligesom alle andre, er der vel ikke så meget, du kan lave?
– Ikke i øjeblikket, nej. Heldigvis har vejret været fint, så vi har været lidt ude i haven, holde børnene beskæftiget, trænet og få brugt noget tiltrængt energi. Jeg har set mange gode videoer fra andre familier om, hvordan man holder sig i gang, så vi gør vores bedste for at følge med.

Nyder du trænerdelen af dit job? 
– Ja, det var planen efter min spillerkarriere. At få chancen i Reading var fedt, og jeg nyder det meget. De andre trænere holder øje med mig og passer på mig, og vi har et godt hold i øjeblikket. Jeg håber, at vi kan få spillerne i gang igen, når vi starter, for vi har mange talentfulde spillere. Jeg nyder det. Jeg er ansvarlig for dødbolde, både i angreb og forsvar, så det går fint på den front. Jeg savner at spille kampe – ikke at træne, men den adrenalin fra kampene.

Du har vundet og opnået meget i Manchester United, men vores fans vil sikkert huske dine største øjeblikke for målet på Anfield og tunnellen på Luis Figo. Hvad ser du tilbage på?
– Den første ligatitel i 2002/03. Det var noget helt specielt. Det er de selvfølgelig alle sammen. Men når man scorer et mål på Anfield, specielt på grund af historien mellem klubberne, er det helt vildt stort, så det mål er selvfølgelig højt oppe på listen. Der var også et par mål mod Arsenal, som jeg vil huske. Jeg scorede ikke mange mål, men dem, jeg scorede, var vigtige.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Shaw: Hellere annullere sæsonen end at spille uden fans

Næste artikel

Podcast-special: Sommerens transfervindue

ANNONCE