Optakt: Wigan Athletic – Manchester United

Manchester United mødte Wigan Athletic for et år siden i maj og her kunne de sikre mesterskabet med en 2-0-sejr ude på JJB Stadium. Denne gang kan de med…

Manchester United mødte Wigan Athletic for et år siden i maj og her kunne de sikre mesterskabet med en 2-0-sejr ude på JJB Stadium. Denne gang kan de med en sejr komme ét enkelt point fra det 18. mesterskab i klubbens historie, hvilket udligner Liverpools rekord. En sejr kan dermed samtidig betyde, at Manchester United kan afgøre Premier League hjemme på Old Trafford i weekenden mod Arsenal.

The Latics gennemlever en massiv formnedgang, der har betydet at klubben ikke har vundet de sidste fem kampe. Formdykket kulminerede med et 3-1-nederlag til West Bromwich i weekenden. Wigan er sikret en plads i Englands bedste række næste sæson, da de ligger i ingenmandsland på 11. pladsen uden mulighed for at kvalificere sig til europæisk fodbold eller rykke ned.

Wigan har aldrig slået et af holdene fra ”the Big Four”, og har aldrig fået point mod Manchester United. De har således tabt alle otte cup- og ligakampe de har spillet indbyrdes. Wigan-manager og United-legende Steve Bruce har heller aldrig slået Manchester United trods tolv forsøg ved roret for Birmingham og Wigan.

Manchester Uniteds midtstoppere Rio Ferdinand og Jonny Evans er begge tvivlsomme til opgøret. Begge vil blive testet på kampdagen for at finde ud af om de kan deltage. Altmuligmanden John O’Shea står selvfølgelig klar til at tage over, ligesom det også er ventet at Paul Scholes, Michael Carrick og Wayne Rooney vil tage del i kampen.

Wigan må undvære førstevalget mellem stængerne Chris Kirkland, ligesom topscoreren Amr Zaki også er udelukket. Hans egyptiske angrebspartner Mido er dog klar til kampe. Paul Scharner er tvivlsom med en mindre ankelskade.

Skribentens bud på kampens udfald
Wigans elendige formkurve sammenlignet med Uniteds imponerende samme skal resultere i tre sikre point til de gæstende Champions League-finalister. Manchester United tager et overbevisende skridt mod generobringen med en 3-0-sejr.

Mulig startopstilling
Van der Sar
Rafael – O’Shea – Vidic – Evra
Ronaldo – Carrick – Scholes – Park
Berbatov – Rooney

Uniteds trup
Van der Sar, Foster, Kuszczak, Rafael, O”Shea, Neville, Ferdinand, Vidic, Evans, Evra, Ronaldo, Nani, Carrick, Scholes, Fletcher, Anderson, Park, Giggs, Rooney, Tevez, Berbatov, Macheda.

Wigans trup
Kingson, Melchiot, Figueroa, Edman, Boyce, Bramble, Scharner, Valencia, Koumas, De Ridder, Cattermole, Brown, Watson, N”Zogbia, Kapo, Mido, Rodallega, Sibierski, Pollitt.

Seneste kampe
Indbyrdes
14/01-2009 United 1 – 0 Wigan
11/05-2008 Wigan 0 – 2 United
06/10-2007 United 4 – 0 Wigan
26/12-2006 United 3 – 1 Wigan
14/10-2006 Wigan 1 – 3 United

Manchester United
10/05-2009 United 2 – 0 City
05/05-2009 Arsenal 1 – 3 United
02/05-2009 Middlesbrough 0 – 2 United
29/04-2009 United 1 – 0 Arsenal
25/04-2009 United 5 – 2 Tottenham

Wigan Athletic
09/05-2009 West Bromwich 3 – 1 Wigan
02/05-2009 Wigan 0 – 0 Bolton
26/04-2009 Blackburn 2 – 0 Wigan
11/04-2009 Wigan 1 – 4 Arsenal
05/04-2009 Everton 4 – 0 Wigan

Historie
Kampe: 8
United-sejre: 8
Wigan-sejre: 0
Uafgjorte: 0

Odds
Wigan: 9.64
Uafgjort: 4.81
United: 1.32

Tv
21:00 Canal+ Sport 1

Forrige artikel

Agent: United afviser Tevez

Næste artikel

Zoran Tosic sikrer United generobring

ANNONCE