Optakt: Tæver United West Bromwich?

Der er dækket op til en storsejr, når Manchester United søndag får besøg af West Bromwich.

Det har været en rigtig sjov uge at være Manchester United-fan. Godt nok ændrede sejren mod Manchester City ikke det faktum, at bysbørnene bliver kåret som mestre inden for et par uger, men måden, United vendte opgøret og udskød mesterskabsfesten på Etihad, har skabt optimisme.

Nede med 2-0 fik United-spillerne lov at blæse til angreb i anden halvleg, og det gav som bekendt pote. Den offensive tilgang klædte Alexis Sanchez med to assists og Pogba med to scoringer. Det er noget, som lover godt for de kommende uger.

Samtidig var det anden gang indenfor for en måneds tid, at United formåede at vende et truende nederlag nede med to til en sejr. Det viser et hold, der er rykket sammen i Mourinhos bus.

Efter kampen på Etihad fortalte Ashley Young, at Mourinho i pausen havde fortalt, at spillerne ikke ønskede at være de klovne, som var vidne til, at City blev mestre. Siden er det også kommet frem, at veteranerne Young og Carrick havde talt et par formanende ord. Om vigtigheden af at bære den røde trøje.

I Premier League har United stadig andenpladsen at spille for, og spillerne er klar over, hvor vigtigt det er at blive nummer to, har Mourinho fortalt. 

En modsætning hertil er West Bromwich. Den midtengelske klub med Jonny Evans i truppen ligger sidst i ligaen med ti point til overlevelse. Der resterer bare fem kampe, og det virker usandsynligt, at holdet har, hvad der skal til for at overleve.

West Bromwich har ikke vundet i ti Premier League-kampe, og af de ti er hele otte tabt. Der er i løbet af de ti kampe lukket 20 mål ind, så selv den mest optimistiske West Bromwich-fan må have svært ved at se, hvad holdet har at gøre på Old Trafford, hvor Mourinho i Premier League-sammenhæng kun har prøvet at tabe til City.

For lige at runde West Bromwich’s dårlige sæson af har de kun scoret 25 mål i 33 kampe.
 

Dato, tid og sted:
Kampen spilles søndag den 15. april klokken 17 på The Hawthorns.

Kampens dommer:
Paul Tierney er manden uden video-assistance.

Skader og karantæner:
Uniteds skadesliste bliver kortere dag for dag. Ander Herrera gjorde comeback på Etihad, ligesom Marcos Rojo, Phil Jones og Daley Blind alle er meldt klar. Sergio Romero sidder fortsat ude med en skade. West Bromwich’s caretaker Darren Moore har klarmeldt Nacer Chadli, Daniel Sturridge og Sam Field, men det er usikkert, om de er klar til at starte.

Mulige startopstillinger:

Manchester United

David de Gea
Valencia – Bailly – Smalling – Young
Herrera – Carrick – Pogba
Lingard – Lukaku – Martial

West Bromwich Albion
Foster
Nyom – Dawson – Hegazi – Gibbs

Phillips – Livermoore – Brunt – McClean

Rondon – Rodriguez

Hold øje med:
De to frontløbere Rondon og Rodriquez har hver scoret seks mål i sæsonen, og de kan skabe problemer for de fleste, da de begge er hurtige og stærke. Serviceringen af de to kan dog være mangelfuld, så det ikk er altid, de får muighed for at vise det.
 

Skribentens bud på kampens resultat:
Jeg har hele optakten lagt op til, at der venter en let sejr til United. Med fare for at jinxe det holder jeg fast i det bud. United vinder 4-0.

Vidste du, at:
Det kun er Blackburn, der er kommet til Old Trafford som bundprop i Premier League og vundet? I de resterende 19 kampe har United vundet 16.

United jagter den sjette liga-sejr i træk for første gang siden januar sidste år?

Ud af Uniteds 16 clean sheets i sæsonen, er 11 kommet på Old Trafford?

Hvem spiller rivalerne imod:
Southampton – Chelsea
Liverpool 
– Bournemouth
Tottenham – Manchester City
Newcastle – Arsenal

TV:
Kampen viser på TV3 Max.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Ingen VAR i Premier League foreløbig

Næste artikel

Uniteds U18-hold vinder nordengelsk mesterskab

ANNONCE