Optakt: Solskjærs jagt på trofæer fortsætter

Læsetid
2 minutes
Læst indtil videre

Optakt: Solskjærs jagt på trofæer fortsætter

20 marts, 2021 - 15:49
Der er dømt engelsk topopgør, når Premier Leagues nummer to og tre tørner sammen i FA Cuppens kvartfinaler søndag aften.

Wayne Rooney & Carrick løfter FA Cup-trofæet ©Getty

Der er dømt engelsk topopgør, når Premier Leagues nummer to og tre tørner sammen i FA Cuppens kvartfinaler søndag aften. Manchester United skal efter en sen torsdagskamp i Milano på besøg hos Leicester og King Power Stadium i en kamp, hvor United forhåbentlig kan fortsætte den flotte udebanestime som klubben har for tiden. 

Det er en uhyre vigtig kamp som Solskjær resten tropperne står overfor i morgen. Selvom ligaens eftertragtede Champions League-pladser ligger (7-9-13) lige til højrebenet for de røde fra Manchester, så er det på tide, at der bliver bygget et ekstra lag på, for især Ole Gunnar Solskjær. Han mangler et trofæ. Sky Sports ekspert Gary Neville var ude at sige det samme i mandags i sin ugentlige podcast. Han ytrede blandt andet, at det først har været en god sæson, når United vinder et trofæ. 

Her kan de fleste United-fans nok være enige, for fire år uden et trofæ er godt nok længe for en United-fan. 

Solskjær har derfor to turneringer tilbage, hvor han kan vinde et trofæ og dermed vende op på sidste sæsons tre semifinaler og tre nederlag, en græsk tragedie kunne ikke være skrevet bedre. 

Leicester har gang i en meget fin sæson og ligger ligesom United lunt i svinget til de Champions League-pladser, der glippede for dem sidste år. Det er en skadesplaget trup, der tager imod Manchester United søndag aften, hvor flere af deres profiler først er tilbage efter landsholdspausen. Dog har de resterende spillere fra Leicester kunne holde en uges kamppause i forhold til Uniteds tre dage, og det er en selvtillidsfuld trup, der møder op med en 5-0 sejr i baggagen fra i sidste uge. 

Om det bliver til en tragedie eller komedie for United i morgendagens kamp er ikke til at vide. Solskjærs jagt på trofæer fortsætter i hvert fald i morgen. 

Dato, tid og sted:  

Søndag d. 21. marts kl. 18 på King Power Stadium 

Kampens dommer: 

Det er den 42-årige Craig Pawson, der bliver manden bag fløjten i søndagens opgør. 

Skader og karantæner: 

Det er to skadesplagede trupper, der stiller til start i morgendagens opgør i FA Cuppen. 

United er uden Juan Mata og Phil Jones med længerevarende skader, mens Antony Martial, Edinson Cavani, Eric Bailey og Marcus Rashford alle er tvivlsomme og får en fitnesstest i morgen inden kampen. 

For Leicester er det mindst lige så slemt. 

Harvey Barnes, James Maddison Engiz Ünder Ricardo Pereira, James Justin og Wes Morgan er ude af truppen. 

Mulige startopstillinger: 

Manchester United

Henderson 

Wan-Bissaka – Lindelöf – Maguire – Shaw 

Fred 

McTominay – Pogba 

Fernandes 

James – Greenwood 

 

Leicester 

Schmeichel 

Fofana- Evans – Soyuncu 

Albrighton – Ndidi- Tielemans – Castagne 

Perez 

Iheanacho – Vardy 

Hold øje med: 

Youri Tielemans har med sine 6 mål og 6 assists, været en vigtig brik for Brendan Rodgers’ tropper. 

Den 23-årige belgiske landsholdsspiller er en dygtig central midtbanespiller, der med lethed kan styre Leicesters spil på modstanderens banehalvdel. Tielemans er svær at få bolden fra, og det er ofte ham, der har næst- eller tredjesidste fod på bolden inden et Leicester mål. 

Skribentens bud på kampens resultat: 

De to klubber plejer at have tætte, taktiske og til tider målrige opgør mod hinanden. Dog har United ikke tabt til Leicester i mere end seks år. Det er to skadesplagede hold, så jeg forudser en tæt kamp, hvor United trækker det længste strå med en kneben 1-0 sejr. 

TV: 

Kampen bliver vist på 6’eren og Viaplay. 

De øvrige FA Cup-kampe: 

Bournemouth – Southampton 0-3

Everton – Manchester City 

Chelsea – Sheffield United 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.