Optakt: Ronaldos homecoming

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Optakt: Ronaldos homecoming

10 september, 2021 - 17:11
Cristiano Ronaldo gør comeback som Manchester United-spiller efter 12 års fravær i den kommende weekend, hvor Newcastle gæster Old Trafford.

Ronaldo-halstørklæder ©Imago

Allerede inden kampen lørdag trækker særligt én mand overskrifter. 

Cristiano Ronaldo gør comeback som Manchester United-spiller efter 12 års fravær. Ole Gunnar Solskjær har fredag bekræftet, at portugiseren kommer i kamp. Det er dog endnu usagt, hvorvidt stjerneangriberen kommer til at starte inde.

Hjemmekampen mod Newcastle bliver derfor endnu mere særlig, end der var lagt op til for blot nogle uger siden. 

De to hold er kommet meget forskelligt fra start i denne sæson. De røde djævle har uden at være prangende hentet syv point i de første tre kampe, mens Newcastle endnu har sin første sejr til gode.

De stribede gæster fra nord vil lørdag være uden flere offensive profiler. Man kan derfor godt forvente at se et Newcastle-hold, der vil se sig tilfredse med et point.

Dato, tid og sted:

Kampen spilles lørdag den 11. september klokken 16.00 på Old Trafford.

Kampens dommer:

Anthony Taylor

Skader og karantæner:

United må undvære Marcus Rashford grundet skade, og Fred der er i coronakarantæne efter sin seneste landsholdsudtagelse. Jadon Sancho, Scott McTominay og Alex Telles er alle tvivlsomme til kampen.

Newcastle må se bort fra Callum Wilson, Jonjo Shelvey, Martin Dubravka, Ryan Fraser og Elliot Anderson. Karl Darlow er tvivlsom til kampen.

Mulige startopstillinger:

Manchester United

de Gea

Wan-Bissaka - Varane - Maguire - Shaw

Pogba - Matic

Greenwood - Bruno - Sancho

Ronaldo

Newcastle

F. Woodman

F. Fernández - J. Lascelles - F. Schär

J. Murphy - J. Willock - J. Hendrick - S. Longstaff - M. Ritchie

Joelinton - A. Saint-Maximin

Hold øje med:

Selv med en skadesfri trup må gæsternes absolut mest spændende spiller være Allan Saint-Maximin, der til tider kan være en fryd for øjnene. Han kan drible, skabe chancer og er ikke bange for at udfordre sine modspillere med sin fart. Franskmanden er en spiller med ild i fødderne. Det kan blive interessant at se ham overfor Wan-Bissaka.

Skribentens bud på kampens resultat:

Der er store forveninger til Ole Gunnar Solskjærs tropper, som i de seneste tre opgør mod Newcastle har vundet overbevisende. Jeg tror, at et tidligt mål til hjemmeholdet vil kunne udløse en større sejr til United, som jeg tror vinder 3-0. Ronaldo scorer som minimum et mål. 

Hvor kan kampen ses?

TV3 Max og Viaplay.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her