Optakt: Manchester United – Liverpool

Der står arvefjendeopgør på menuen, når Old Trafford søndag danner rammerne for kampen mellem Manchester United og Liverpool.

Det er blevet tid til sæsonens andet opgør mod rivalerne fra Liverpool.

Sidst de to klubber ramlede sammen, endte det med en 2-1-sejr til “De Røde Djævle” på Anfield. Robin van Persie og Rafael stod for scoringerne i en højdramatisk affære, hvor Liverpools Jonjo Shelvey så rødt.

Samme intensitet forventes også søndag når Brendan Rodgers tropper skal en tur til Old Trafford.

Her skal de op imod et United-mandskab, som har vist god form i denne sæson. 17 ud af 21 mulige sejre er det blevet til, hvilket bringer holdet op på en førsteplads i Premier League. Syv point foran Manchester City og hele 21 point foran Liverpool.

Kendetegnende for United i denne sæson har været mål, mål og atter mål – både i eget såvel som modstanderens net. Imponerende 54 mål er det blevet til for Robin van Persie & co. hvilket er meget mere end noget andet engelsk hold.

Til gengæld har ”De Røde Djævle” også lukket rigtig mange mål, hvilket i kombination har skabt mange seværdige, målrige og nervepirrende kampe.

Samme fest og farver har der ikke været over Liverpools sæson. Efter den dårligste start i mands minde, hvor Rodgers mandskab i et stykke tid lå under stregen, er skuden nu blevet vendt en smule.

Liverpool går således ind til søndags kamp på Old Trafford med to 3-0-sejre i ryggen. Først over QPR og senest Sunderland.

Samtidig har holdet for nyligt fået et boost på grund af købet af Daniel Sturridge, og det har endnu en gang fået optimismen til at blomstre blandt en del scousers, som allerede er begyndt at have hede drømme om Champions League-deltagelse igen.

Foreløbigt har de dog en svær kamp på Old Trafford i morgen, hvor et nederlag kan resultere i, at Liverpool rykker helt ned på en 10. plads.

Skader
Der er kommet positive nyheder på skadesfronten for Manchester United i denne uge. Både Anderson og Nani er klar igen, og de er begge i truppen til søndags kamp.

Wayne Rooney er dermed eneste United-spiller på skadeslisten. Ifølge Ferguson, kommer den Liverpool fødte angriber ikke til at blive klar før næste uge. Det ville dog ikke være første gang, at den 71-årige skotte har meldt en spiller skadet for så at bruge ham alligevel.

Phil Jones betegnes som tvivlsom på grund af et slag, han har fået.

Liverpool er uden den langtidsskadede Martin Kelly, som er ude med en knæskade.

Jose Enrique og Fabio Borini er begge tvivlsomme.

Dommer
Howard Webb skal fløjte søndagens opgør

Mulige startopstillinger
 

Manchester United
De Gea
Rafael – Evans – Vidic – Evra
Valencia – Carrick – Cleverley – Young
Rooney – Van Persie

 

Liverpool
Reina
Johnson – Skrtel – Agger – Downing
Gerrard – Lucas – Allen
Sturridge – Suarez – Sterling

 

Hold øje med:
Vi kommer ikke uden om, at Luis Suarez er gæsternes farligste mand. Uruguayaneren har til tider været en enmandshær for Liverpool med sine mange scoringer, og han betragtes af mange som en af Premier Leagues bedste angribere.

Den kontroversielle angriber bliver en stor mundfuld for United-forsvaret som har vist mange eksempler på ukoncentreret og sløset forsvarsspil i denne sæson.

Skribentens bud på kampens udfald
Selvom United på mange måder er bedre end gæsterne, så forventer jeg altid en svær kamp, når Liverpool er modstanderen.

Det er altid årets kamp for Steven Gerrard og co. når de møder United, hvorfor de altid er topmotiverede og ekstra opsatte.

Fergusons tropper bør/skal dog stadigvæk have tre point med fra søndagens kamp, og det tror jeg også kommer til at ske. 3-1 til United ender kampen.

Vidste du at…

  • Robin van Persie har scoret fem mål i hans seneste seks kampe mod Liverpool.
     
  • Der har ikke været et eneste uafgjort resultat i de seneste 15 kampe mellem United og Liverpool på Old Trafford.
     
  • Luis Suarez topper listen for dårligste disciplin i ligaen på grund af sine mange gule kort.
     
  • Afstanden mellem United og Liverpool har under Fergies regime aldrig været større end den er nu. Hele 21 point har ”De Røde Djævle” ned til rivalerne.
     
  • Manchester United har hentet 24 point fra kampe de har været bagud i i denne sæson.

Husker du?
Da Manchester United slog Liverpool 3-0 på Old Trafford tilbage i 2007/08-sæsonen?

Wes Brown, Cristiano Ronaldo og Nani stod for målene i kampen, som i øvrigt huskes for, at Mascherano formåede at brokke sig til et tidligt bad.

Hvem spiller rivalerne imod? 
Chelsea spiller ude mod Stoke, mens at Arsenal og Manchester City tørrner sammen søndag på Emirates. 

Statistik

Seneste kampe

Indbyrdes

23/09-2012 Liverpool 1-2 United (PL)

11/02-2012 United 2-1 Liverpool (PL)

28/01-2012 Liverpool 2-1 United (FAC)

15/10-2011 Liverpool 1-1 United (PL)

06/03-2011 Liverpool 3-1 United (PL)

 

Manchester United

05/01-2013 West Ham 2-2 United (FAC)

01/01-2013 Wigan 0-4 United (PL)

29/12-2012 United 2-0 West Brom (PL)

26/12-2012 United 4-3 Newcastle (PL)

23/12-2012 Swansea 1-1 United (PL)

 

Liverpool

06/01-2013 Mansfield 1-2 Liverpool (FAC)

02/01-2013 Liverpool 3-0 Sunderland (PL)

30/12-2012 QPR 0-3 Liverpool (PL)

26/12-2012 Stoke 3-1 United (PL)

22/12-2012 Liverpool 4-0 Fulham (PL)

 

Historie

Kampe: 186

United-sejre: 73

Liverpool-sejre: 62

Uafgjorte: 51

 

Odds

United: 1,75

Uafgjort: 3,68

Liverpool: 4,49

 

Tv

6’eren

Forrige artikel

Wenger vidste Robin van Persie ville blive forskellen

Næste artikel

Managere håber på gode kendelser i rivalopgør

ANNONCE