Optakt: Manchester City – Manchester United

Det er 34 år siden at Manchester City har vundet sølvtøj af betydning. Det skete i 1976 da de sejrede i Ligacuppen, der i dag går under navnet Carling Cup…

Det er 34 år siden at Manchester City har vundet sølvtøj af betydning. Det skete i 1976 da de sejrede i Ligacuppen, der i dag går under navnet Carling Cup. Siden har Uniteds lyseblå lillebrødre måttet se til fra sidelinjen, mens storebror har vundet 25 trofæer – 11 Premier League-titler, 8 FA Cups, 2 Champions League-titler, 1 Cup Winners’ Cup og 3 ligacups. Der er ingen tvivl om, at Manchester United har håneretten, men Manchester Citys nye ejere har sørget for, at forskellen på spillertruppernes styrke ikke er så stor længere.

13 managere har forgæves forsøgt at få Manchester City tilbage i den engelske top mens Sir Alex Ferguson har nydt kæmpe succes siden 1986. Nu er turen kommet til Roberto Mancini, og denne har fået en god start i City-sædet med lutter sejre, på nær nederlaget i weekenden til Everton.

Sir Alex Ferguson var chokeret over måden hvorpå Manchester United blev slået ud af uimponerede Leeds United i FA Cuppens tredje runde, hvorfor den forventede reservefyldte opstilling mod City kan blive revurderet en smule. Mange United-tilhængere følte det som en kniv i brystet at tabe til Leeds, hvorfor endnu et nederlag til en ærkerival inden for kort tid vil være en svær kamel at sluge for fansene.

Manchester United kan blive forstærket af tilbagevendende Nemanja Vidic. Macheda, Foster og Berbatov er alle usikre, mens Hargreaves, Ferdinand og O’Shea forventes definitivt ude af betragtning.

Manchester City er foruden Adebayor, Toure, Bridge, Johnson og Lescott. Derudover er Santa Cruz og nyindkøbte Vieira meget tvivlsomme, mens Ireland er på vej tilbage.

Skribentens bud på kampens udfald
Da Carling Cup-semifinalerne spilles over to kampe, tror jeg at Ferguson vil forsøge at lukke ned for City i denne kamp, og vinde kampen hjemme i stedet. 0-0.

Mulig startopstilling
Van der Sar
Rafael – Brown – Evans – Evra
Valencia – Fletcher – Carrick – Anderson – Giggs
Rooney

Uniteds trup
Van der Sar, Kuszczak, Neville, Rafael, De Laet, Brown, Evans, Evra, Fabio, Valencia, Park, Carrick, Scholes, Anderson, Gibson, Obertan, Rooney, Berbatov, Owen, Welbeck, Diouf.

Citys trup
Given, Taylor, Zabaleta, Richards, Onuoha, Sylvinho, Garrido, Trippier, Wright-Phillips, Kompany, De Jong, Barry, Bellamy, Robinho, Benjani, Petrov, Weiss, Tevez, Vidal, Boyata.

Seneste kampe
Indbyrdes
20/09-2009 United 4 – 3 City
10/05-2009 United 2 – 0 City
30/11-2008 City 0 – 1 United
10/02-2008 United 1 – 2 City
19/08-2007 City 1 – 0 United

Manchester United
16/01-2010 United 3 – 0 Burnley
09/01-2010 Birmingham 1 – 1 United
03/01-2010 United 0 – 1 Leeds
30/12-2009 United 5 – 0 Wigan
27/12-2009 Hull 1 – 3 United

Manchester City
16/01-2010 Everton 2 – 0 City
11/01-2010 City 4 – 1 Blackburn
02/01-2010 Middlesbrough 0 – 1 City
28/12-2009 Wolverhampton 0 – 3 City
26/12-2009 City 2 – 0 Stoke

Odds
Manchester City: 2.30
Uafgjort: 3.27
Manchester United: 2.94

Tv
20:45 Canal 9
Kan livestreames lovligt online på Bet365.com og Unibet.com

Forrige artikel

Diouf: Det føltes godt

Næste artikel

Se Manchester-derbyet på Den Glade Gris i København

ANNONCE