Optakt: Liverpool – Manchester United

Manchester United får altid en let lodtrækning. Sådan lyder det fra alle fjendtlige kanter, men i denne FA Cup-turnering har det bestemt ikke været…

Manchester United får altid en let lodtrækning. Sådan lyder det fra alle fjendtlige kanter, men i denne FA Cup-turnering har det bestemt ikke været tilfældet. Først måtte Manchester United til Etihad Stadium og besejre Manchester City, før de trak Liverpool på Anfield. United har dog haft et godt tag på Liverpool de sidste mange gange de er blevet trukket op mod hinanden. Således har de sejret otte gange af de sidste ni – to gange efter omspil og to gange i finalen.

Manchester United er rigtig gode på udebane i FA Cuppen. De har ikke tabt ude de sidste 16 opgør, hvilket vil sige vi skal helt tilbage til 2006 for at finde det sidste nederlag – 1-0 ude på Anfield.

Liverpool er fortsat ubesejrede hjemme på Anfield, men deres statistik er dog ikke videre imponerende af den grund. De har vundet fire opgør, og spillet uafgjort hele syv gange. Et af de uafgjorte resultater sørgede Javier Hernandez for blev en realitet, da han udlignede til slutresultat 1-1 i oktober.

Liverpool kommer til kampen med et dugfriskt avancement til Carling Cup-finalen, da de vandt sammenlagt 3-2 over Manchester City i semifinalerne. Manchester United kommer til kampen med en kostelig 2-1-udesejr over Arsenal, der gav et par ekstra navne til den i forvejen lange skadesliste.

Det er efterhånden svært at gøre sig klog på Manchester Uniteds skadessituation. Tom Cleverley, Nemanja Vidic, Darren Fletcher, Michael Owen, Ritchie De Laet og højst sandsynligt også Rio Ferdinand, Ashley Young, Nani og Anderson er ude. Phil Jones kæmper med tiden om at blive klar.

Liverpool mangler Luis Suarez, efter han langt om længe modtog sin karantæne. Jay Spearing og Lucas Leiva er også ude.

Skribentens bud på kampens udfald
Jeg tror ikke, opgøret bliver afgjort i denne omgang. Pladsen til FA Cuppens femte runde bliver først givet på Old Trafford efter et 1-1-resultat på Anfield.

Mulig startopstilling
Lindegaard
Jones – Smalling – Evans – Evra
Valencia – Carrick – Giggs – Park
Rooney – Welbeck

Seneste kampe
Indbyrdes
15/10-2011 Liverpool 1 – 1 United (PL)
06/03-2011 Liverpool 3 – 1 United (PL)
09/01-2011 United 1 – 0 Liverpool (FAC)
19/09-2010 United 3 – 2 Liverpool (PL)
21/03-2010 United 2 – 1 Liverpool (PL)

Manchester United
22/01-2012 Arsenal 1 – 2 United (PL)
14/01-2012 United 3 – 0 Bolton (PL)
08/01-2012 City 2 – 3 United (FAC)
04/01-2012 Newcastle 3 – 0 United (PL)
31/12-2011 United 2 – 3 Blackburn (PL)

Liverpool
25/01-2012 Liverpool 2 – 2 City (CC)
21/01-2012 Bolton 3 – 1 Liverpool (PL)
14/01-2012 Liverpool 0 – 0 Stoke (PL)
11/01-2012 City 0 – 1 Liverpool (CC)
06/01-2012 Liverpool 5 – 1 Oldham (FAC)

Historie
Kampe: 183
United-sejre: 71
Liverpool-sejre: 61
Uafgjorte: 51

Odds
Liverpool: 2,54
Uafgjort: 3,25
United: 2,74

Tv
Lørdag d. 28. januar kl. 13:45 på 6’eren.

Rejs med Travel2Football og se Manchester Uniteds kampe live!

Forrige artikel

Nani måske alvorlig skadet

Næste artikel

Rooney advarer City

ANNONCE