Optakt: Jagten på et trofæ fortsætter i det spanske

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Optakt: Jagten på et trofæ fortsætter i det spanske

08 april, 2021 - 10:32
Der står igen Europa League på menuen, når Manchester United i kvartfinalen torsdag aften gæster hos spanske Granada CF.

Efter FA Cup-exitet fik de røde djævle vendt skuden og sikret sig en sejr mod Brighton. Nu skal jagten på endnu et trofæ fortsættes, når Manchester United drager mod det sydlige Spanien til Granada.

Selvom Manchester United før har haft svært ved spanske hold, burde torsdagens modstander være en overkommelig opgave. Granada CF ligger på nuværende tidspunkt nummer ni i La Liga, og er inde i en halvdårlig stime, hvor de har tabt de seneste tre kampe. Dog har Granadas præstation i Europa League været overraskende god, hvor de blandt andet har slået Napoli ud i sekstendedelsfinale.

Solskjærs mandskab er dog forhåbentlig opgaven voksen, og så bliver det spændende, om der bliver plads til, at give et par spillere en pause. Senest blev det til et mål fra Europa League-debutanten Amad, og til torsdagens opgør er der blevet plads til en ny spiller i form af Anthony Elanga.

Dato, tid og sted:

Kampen spilles 8/4 klokken 21:00 på Estadio Nuevo Los Cármenes i Granada.

Kampens dommer:

Portugisiske Artur Dias.

Skader og karantæner:

Manchester United rejser til Spanien uden tre spillere. Senest blev det meldt, at Eric Bailly er blevet testet positiv for Covid-19, og må derfor sidde over. Derudover er både Phil Jones og Anthony Martial ude med knæskader. I følge Solskjær skulle Marcus Rashford ikke være i stand til at spille 90 minutter, men han har trænet med onsdag.

Hjemmeholdet skulle være uden Neyder Lozano, Luis Milla og Alberto Soro.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

Henderson

Wan-Bissaka - Lindelöf - Maguire - Shaw

Pogba - Matic

Greenwood - Fernandes - Rashford

Cavani

Granada CF:

Silva

Diaz - Diarte - Sanchez - Quini

Gonalons - Montoro

Puertas - Herrera - Kenedy

Soldado

Hold øje med:

Den 25-årige brasillianer Kenedy har imponeret for Granada, og er rigtig god til at udnytte sin fart og gode teknik. Han kan dog få problemer mod Wan-Bissaka. Derudover har United en tendens til at sløse på standardsituationer, hvor den rutinerede Soldado er hovedstødstærks.

Skribentens bud på kampens resultatet:

Sidst de røde djævle var en tur i Spanien, blev der ikke holdt igen, og jeg håber på, at vi fans kan få lidt offensiv forløsning. Hvis jeg går ud fra, at Solskjær stiller med stærkeste hold, tror jeg på, at der bliver lagt et godt fundament til returopgøret, og at Manchester United vinder med 2-0.

TV:

Kampen vises på 6'eren og Discovery+.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.