Optakt: Formstærke Chelsea bliver en stor mundfuld

Manchester United jagter deres første sejr på Stamford Bridge i seks år, men skal op i mod et Chelsea-hold, der er ubesejret i sæsonen.

Favoritværdigheden hviler på Chelsea-spillernes skuldre, når de lørdag eftermiddag får besøg af Manchester United. Den tidligere Napoli-manager Maurizio Sarri har fået en overraskende god start i Premier League og er lykkedes med at implementere en spillestil med højt presspil og hurtige pasninger i Chelsea. Og det har høstet point. London-klubben står noteret for seks sejre og to uafgjorte i de første otte ligakampe, og de deler førstepladsen med Manchester City og Liverpool. Sidstnævnte har de oven i købet eskapaderet ud af Liga Cuppen, efter de slog dem 2-1 på Anfield i slutningen af september.

Det står i skærende kontrast til Manchester Uniteds sæsonstart. ”De røde djævle” har smidt så mange point, at de med et nederlag lørdag tangerer klubbens historisk set dårligste Premier League-start. I 2015/15-sæsonen stod United registreret for 13 point efter ni kampe – samme pointantal har United lige nu.

LYT OGSÅ: PODCAST: CHELSEA, AWAY

Værre er det, at et nederlag vil sende Jose Mourinhos tropper 10 point efter ligaens førerhunde – og potentielt otte point efter Tottenham og Arsenal. Alle de andre top-seks-hold har nemme kampe på papiret – City har Burnley, Spurs har West Ham, Liverpool har Huddersfield, og Arsenal har Leicester.

United er med andre ord pisket til sejr, hvis de vil bevare håbet om at hægte sig på topholdene. Og det vil i så fald være deres første sejr på Stamford Bridge siden 2012, hvor en sen Javier ”Chicharito” Hernandez-scoring sikrede en 3-2-triumf.

Dato, tid og sted:
Kampen spilles lørdag den 20. oktober, klokken 13:30 på Stamford Bridge.

Skader/karantæner:
Antonio Rüdiger rejste skadet hjem fra den tyske landsholdslejr, men forventes at blive klar til lørdag. Derudover har Chelsea ingen nævneværdige spillere på hverken skades- eller karantænelisten.

United er lidt hårdere ramt. Fem spillere – Diogo Dalot, Marouane Fellaini, Nemanja Matic, Scott McTominay og Luke Shaw – har alle fået mindre skadesproblemer i landsholdspausen og er tvivlsomme. Derudover har Jesse Lingard, Marcos Rojo og Ander Herrera i forvejen været ude i noget tid. Jose Mourinho indikerede dog overfor manutd.com fredag, at Ander Herrera er ved at være klar til at komme i spil.

Dommer:
Mike Dean dømmer kampen.

Mulige startopstillinger:

Chelsea
Kepa
Azpilicueta – Rüdiger – Luiz – Alonso
Kovacic – Jorginho – Kante
Hazard – Giroud – Willian

Manchester United
De Gea
Valencia – Smalling – Lindelöf – Shaw
Matic – Pogba – Herrera
Mata – Lukaku – Sanchez

Hold øje med:
Ligaens topscorer, Eden Hazard, er det oplagte valg. Belgieren har syv mål under bæltet efter otte kampe, og han virker til at være i sit livs form. Hans mål i Liga Cuppen mod Liverpool tidligere i sæsonen illustrerer, hvad han kan: Afdrible forsvarsspillere og afgøre de største kampe på egen hånd. 

Hazard kommer struttende af selvtillid og skal op mod et United-forsvar, der har set alt andet end stabilt ud i denne sæson. Det bliver rigtig grimt, hvis ellers Chelsea-stjernen præsterer på det niveau, han har gjort på det seneste.  Omvendt er nøglen til Uniteds succes også simpel – luk Hazard ned, som da Ander Herrera mandsopdækkede ham i 2-0-sejren over Chelsea på Old Trafford i 2016. Hverken Oliver Giroud eller Alvaro Moratta har imponeret i angrebet.

Sagt om kampen:
”Den her slags kampe er det bedste. Du spiller mod de bedste spiller, du møder en stor klub, en stor historie. Du spiller fodbold for at spille den her slags kampe, hvor der er meget pres på. Det er det, du gerne vil,” – citat Paul Pogba.

Skribentens bud på kampens udfald:
Jeg tror på overraskelsen. United parkerer bussen og udnytter en af de tre chancer, de får i kampen. Og så vinder de 1-0.

Vidste du, at…

  • Efter Sir Alex Ferguson stoppede, har Manchester United ikke vundet en udekamp mod Chelsea. Fem gange har de tabt, og en enkelt er endt i remis.
  • Otte af Chelseas 18 sæsonmål er blevet scoret efter det 75. minut.
  • På otte kampe har United lukket 14 mål ind. I seneste sæson lukkede de 28 mål ind på 38 kampe.   
  • Romelu Lukaku har aldrig scoret på Stamford Bridge. Belgieren står noteret for 12 kampe på stadionet.
  • Den første tipskamp, hvor United blev vist, var mod Chelsea 9. januar 1971. Det var Matt Busby tredje kamp, efter han kom tilbage som manager, efter at Wilf McGuinnes var blevet fyret. Den gang blev kampen vist i sort/hvid, og det var svært af se forskel på blå og rød. Det var derfor på bukser eller strømper, man kunne adskille de to hold på. Kampen endte med en 2-1 sejr til Manchester United på mål Willie Morgan (straffe) og Alan Gowling. Alan Hudson havde bragt Chelsea foran med 1-0.

TV:
Kampen bliver vist på TV3+.

Hvem spiller i rivalerne imod:
Manchester City – Burnley
West Ham – Tottenham
Huddersfield – Liverpool
Arsenal – Leicester
 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Sarri: Mourinho fortjener respekt

Næste artikel

Mourinho: Ville elske at have Hazard i United

ANNONCE