Optakt: Det nye år skal fejres med en sejr

Manchester Uniteds gode stime skal fortsættes, når de på årets første dag tager i mod et formstærkt Aston Villa hold på Old Trafford.

Er du også typen, der ikke kan få nok af at fyre krudt af nytårsaften? Så er starten på 2021 lige noget for dig. Der er nemlig lagt op til et brag af en kamp, når de røde djævle tager imod Aston Villa på hjemmebane. En kamp der byder på to af Premier Leagues mest formstærke hold.

Aston Villa sikrede sig overlevelse i Premier League på sidste spilledag i den forhenværende sæson. Det var næppe mange, der derfor havde forudset, at de skulle være et hold, der ved årsskiftet kæmpede med i toppen af tabellen. Lunt i svinget ligger Birmingham-klubben nemlig på en femteplads med fire point op til Manchester United endda med en kamp i hånden. Og såvel som de røde djævle kommer stærkt ind i det nye år uden et nederlag i december, kan fredagens modstander sige det samme. Tre sejre og to uafgjorte er det blevet til i december for Aston Villa, der senest fik et enkelt point ude mod Chelsea.

Men optimismen er stor trods en halvdårlig kamp mod Wolves. Det sprudlende angreb, anført af Bruno Fernandes, har i december scoret 15 mål i fem kampe. Man sidder derfor ikke med en følelse af, at det bliver en målløs kamp. Såvel som angrebet er i hopla, er det også blevet til syv mål mod os. Der skal derfor lukkes ned for Villa-angrebet, der indeholder målfarlige spillere som Watkins og Grealish.

Dato, tid og sted:

01/01/2021 kl. 21:00 på drømmenes teater, Old Trafford.

Kampens dommer:

Michael Oliver.

Skader og karantæner:

Marcos Rojo og Phil Jones meldes fortsat ude med skader, og Lindelöf er usikker, da han på det sidste har døjet med en rygskade. David De Gea slog armen i et sammenstød mod Wolves, men meldes umiddelbart klar til kamp.

Hos Aston Villa meldes Wesley og Trezeguet ude med skader.

Mulige startopstillinger:

Manchester United (4-2-3-1)

De Gea
Wan-Bissaka – Bailly – Maguire – Shaw
Fred – McTominay
Rashford – Bruno Fernandes – Martial
Cavani

 

Aston Villa (4-2-3-1)

Martinez
Cash – Hause – Mings – Targett
Luiz – McGinn
Grealish – Barkley – Traore
Watkins

Hold øje med:

Jack Grealish var rygtet til Manchester United i sommerens transfervindue, og hans kvaliteter er ikke at tage fejl af. Med få berøringer kan han splitte et forsvar ad. Hans gode afleveringer gør, at han danner et godt makkerskab med Ollie Watkins på toppen, der er relativt træfsikker og stærk i feltet. Hvis Bailly spiller, ville han dog godt kunne matche Watkins hurtighed.

Skribents bud på kampens resultat:

Jeg frygter endnu en kamp der kræver et comeback. Forhåbentlig, modsat størstedel af befolkningen, har de røde djævle ikke nytårstømmermænd og kommer godt fra start. Sæsonens tidligere kampe taler desværre lidt imod det, men min tro på Manchester United er stor pt. Jeg tror derfor, trods et hurtigt Aston Villa-mål, at vi vinder 3-1.

Vidste du, at… ?

  • Manchester United har vundet 63% af deres kampe på årets første spillerunde, hvilket er andenbedst i Premier League?
  • Manchester United har vundet over dobbelt så mange kampe mod Aston Villa, som de har vundet mod de røde djævle?
  • Det var netop hjemme mod Aston Villa, at Manchester United sikrede det seneste mesterskab i 2013?

Hvor bliver kampen vist?

Xee og Viaplay.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Karakterbogen: Rashford tager kampens spiller med sen overtidsscoring

Næste artikel

Romano: United interesseret i Max Aarons

ANNONCE