Optakt: Arsenal – Manchester United

I de seneste sæsoner har der været en fjendsk stemning i opgørene mellem Arsenal og Manchester United. Grundene til det er mange, men specielt ”pizzagate…

I de seneste sæsoner har der været en fjendsk stemning i opgørene mellem Arsenal og Manchester United. Grundene til det er mange, men specielt ”pizzagate”-episoden og en gruppe Arsenal-spilleres reaktion på Ruud van Nistelrooys brændte straffespark i overtiden i 2003, har været med til at bringe mere brænde til bålet. Arsene Wenger er tilmed blevet beskyldt for, at opildne sine spillere i disse rivalopgør, og han har derfor måtte lade øre til mange ondsindede sange i de indbyrdes opgør. Ferguson har dog i optakten til opgøret opfordret fansene til, at stoppe de hadske sange rettet mod Wenger med argumentet, at nok må være nok.

Både Manchester United og Arsenal har lagt på førstepladsen i ligaen inden for de sidste dage. Arsene Wengers mandskab var hele 11 point bagude på et tidspunkt, men franskmanden fik vendt skuden på imponerende vis, og har kæmpet sig tilbage i titelræset. Manchester United kommer med en uvurderlig selvtillid efter de fik lukket munden på de højtråbende naboer fra Eastlands i onsdags.

United er ubesejret mod Arsenal de sidste fire opgør, hvoraf de har vundet tre. Men de har ikke vundet de sidste fire gange de har gæstet Arsenals hjemmebane. De har således aldrig vundet på Emirates i ligaen, men de slog dem 3-1 i Champions League-semifinalen sidste maj på det nye stadion. Sidst de slog Arsenal ude i ligaen var på Highbury i 2005.

Arsenal er ligaens mest formstærke hold, da de siden et nederlag til Chelsea i november har fået 24 point i ti ubesejrede opgør. Manchester United er dog kun ét point efter i den statistik.

Rio Ferdinand starter sin firespilledages karantæne, og vil højst sandsynligt blive erstattet af Nemanja Vidic i forsvaret. Owen Hargreaves og John O’Shea er fortsat ude.

Diaby, van Persie, Eduardo, Gibbs og Djorou er alle ude. Sol Campbell kan erstatte en skadet Thomas Vermaelen, men belgieren når muligvis at blive klar. Alex Song og Emmanuel Eboue vender tilbage fra landsholdstjeneste, mens Samir Nasri også vil være anvendelig igen.

Skribentens bud på kampens udfald
Det bliver som altid et seværdigt opgør, der kan falde ud til begge sider. Jeg tror dog på, at United kan bygge videre på det gode display fra midtugen og hive en 1-0-sejr med hjem.

Mulig startopstilling
Van der Sar
Rafael – Evans – Vidic – Evra
Fletcher – Scholes – Carrick
Valencia – Rooney – Nani

Uniteds trup
Van der Sar, Kuszczak, Neville, Brown, Rafael, Vidic, Evans, Evra, Fabio, Park, Nani, Valencia, Carrick, Scholes, Fletcher, Gibson, Anderson, Giggs, Rooney, Owen, Berbatov, Diouf.

Arsenals trup
Almunia, Sagna, Vermaelen, Campbell, Gallas, Clichy, Denilson, Song, Fabregas, Rosicky, Bendtner, Arshavin, Fabianski, Silvestre, Nasri, Walcott, Traore, Ramsey, Eastmond, Emmanuel-Thomas.

Seneste kampe
Indbyrdes
29/08-2009 United 2 – 1 Arsenal
16/05-2009 United 0 – 0 Arsenal
05/05-2009 Arsenal 1 – 3 United
29/04-2009 United 1 – 0 Arsenal
08/11-2008 Arsenal 2 – 1 United

Manchester United
27/01-2010 United 3 – 1 City
23/01-2010 United 4 – 0 Hull
19/01-2010 City 2 – 1 United
16/01-2010 United 3 – 0 Burley
09/01-2010 Birmingham 1 – 1 United

Arsenal
27/01-2010 Aston Villa 0 – 0 Arsenal
24/01-2010 Stoke 3 – 1 Arsenal
20/01-2010 Arsenal 4 – 2 Bolton
17/01-2010 Bolton 0 – 2 Arsenal
09/01-2010 Arsenal 2 – 2 Everton

Historie
Kampe: 208
United-sejre: 85
Arsenal-sejre: 77
Uafgjorte: 46

Odds
Arsenal: 2.51
Uafgjort: 3.20
United: 2.77

Tv
17:00 Canal+ Sport 1

Forrige artikel

Rejsetilbud: AC Milan - Manchester United

Næste artikel

Rigmænd vil overtage United

ANNONCE