Ole: Martial og Rashford kan skabe et farligt samarbejde

Ole Gunnar Solskjær er sikker på, at Anthony Martial og Marcus Rashford kan skabe et samarbejde i Manchester United i mange år fremover. Derudover løfter han sløret for, hvordan de unge spillere kan score endnu flere mål.

Da det i går kom frem, at Anthony Martial forlængede med Manchester United til 2024, fik man sikret fremtiden for Manchester Uniteds venstrekant. Manager Ole Gunnar Solskjær tror dog samtidig også, at man har sikret et ungt og farligt samarbejde – nemlig mellem Martial og Marcus Rashford.

– De kommer forhåbentlig til at spille mange, mange kampe sammen fremover, så får de en god forståelse af hinanden, siger den norske manager.

Den forståelse bygger ifølge Solskjær på, hvordan begge spillere kan spille angriber- og venstre wing-positionen, som vil komme til at komme dem begge til gode.

– Begge spillere er gode til at trække ind i banen fra deres venstre side, så  hvis en af dem spiller centralt, så skal den anden have modsatte bevægelser, fordi de nogle gange går ud og ind. Når de spiller centralt, laver de disse løb, så jeg tror i de kommende år, at vi kan se masser af kombinationer mellem de to.

Siden begge unge spillere spiller omtrent samme positioner, kan der komme konkurrence om pladserne. Det er dog ikke noget, Solskjær er bekymret for.

– Det er sund konkurrence. De kan skabe et samarbejde sammen. 

Den tidligere angriber Ole Gunnar Solskjær mener derudover, at begge spillere kan drage nytte af at tage løb ind i boksen, som så kan øge begge spilleres måltotal.

– “Vi har spillere som ham (Anthony, red.) og Marcus, som bare scorer. De scorer ikke bare, men de scorer fantastiske mål. Jeg plejede at lave fem eller seks ekstra mål, bare ved tap-ins, og ved blot at lave disse løb, kan være essentielt til at score 20 eller flere mål på en sæson.

Forrige artikel

Månedens United-spiller: Lindelöf vinder afstemning

Næste artikel

OT.dk anbefaler: Hvordan Romero spottede Martials kvaliteter

ANNONCE